Love takes time - H.S.

"Du kan virkelig ikke synge!"

Anne's synsvinkel:

Kære dagbog
Den morgen jeg vågnede i Harry's arme, vidste jeg at det var det rigtige sted! Han var det smukkeste jeg havde set. Jeg så på ham med helt nye øjne. Hans hår strittede ud til alle sider. Hans hæse stemme, tænde mig helt vildt. Hans øjne så ind i mine, jeg følte mig hjemme, lige her, lige i hans arme. Varmen fra hans krop mod min, jeg vidste det var her jeg skulle være rasten af mit liv. Det sagde han også selv hele tiden, men jeg troede ikke på ham, indtil nu. Jeg var lykkelig...troede jeg. Jeg fik af vide at jeg skulle hjem, væk fra USA, væk fra drenge, væk fra festlivet..væk fra Harry. Min verden gik under, jeg var lige kommet over Louis. Over hans mærkelige måde at være på, over mine tanker, over jeg var så ked af det. Nu starter min sorg op igen. Mit lys på den allermeste triste dag, bliver taget væk fra mig. Jeg vidste at Harry også havde det på samme måde. At han ville være ked af det, det var det slemmeste jeg kunne tænke på. Mit lys blev slukket.

Jeg så op på Harry, han havde grædt, det havde vi begge. Vi vil ikke væk fra hinanden. Jeg lagde min dagbog væk, og gik hen til ham. Han sad i en stol og kiggede ned. Jeg stillede mig hen foran ham. Jeg tog mine hænder op i hans hår, og træk hans hovede op, så vi så hinanden i øjnene.
"Jeg elsker dig!" Hviskede jeg stille, jeg kunne se der kom et lille smil i hans øjne. Det var rart at se, men alligevel gjorde det ondt.
"Og jeg elsker dig!" Sagde han og tog mig ind til ham mens han rejste sig op. Min kind lagde ind mod hans bryst. Han aede mit hår langsomt, og holdte mig stramt. "Du må ikke gå!" sagde han efter lidt stilhed. Jeg ville se ham i øjnene, men han var alt for stærk, så jeg kunne ikke rykke mig.
"Det bliver jeg nød til" sagde jeg stille og trist
"Jeg ringer til dig så snart jeg kan!" Sagde han bestemt, og gav lidt slip på mig, men jeg rykkede mig ikke.
"Lad os få det bedste ud af dagen" prøvede jeg at sige glad, men mislykkede. Jeg træk mig lidt ud, så jeg kunne se ham i øjnene.
"Lov mig du ikke forlader mig!" sagde han trist og kiggede væk.
"Det lover jeg" smilede jeg oprigtigt den her gang. Han træk mig ind i et kys, et lang kys. Hans hænder var om begge mine kinder, og mine på hans bryst. Kysset var langsomt og roligt. Ikke noget vildt, bare lige tilpas. Hans krop var tæt på min, den bedste følelse. Lige om lidt vil den ikke være der og varme mig mere. Jeg ved ikke om vores forhold vil blive ved, men jeg ønskede det så meget, Lise og Liam har jo kunnet finde ud af det, men de er jo også ældre. Jeg vil bare ikke midste Harry!

"Lad os gå ind til de andre" sagde Harry langsomt. I aften skulle vi alle sammen havde en hyggeaften, og spise pizza. Jeg så op på Harry og nikkede, han kunne se hvor ulykkelig jeg var, og jeg kunne se det samme på ham. "Hey, det skal nok gå" prøvede han at smile, vi vidste godt begge to det ville blive svært. Vi gik hånd i hånd mod Zayn's værelse, vi kom ind og drengene var der. Jeg kunne mærke Harry's hånd trykke en gang på min, og jeg trykkede igen. Det skulle nok blive hyggeligt, men hårdt. Vi havde alle sammen fået en pizza, mig og Harry skulle dele en. Vi sad og spiste, mens vi snakkede. Jeg snakkede med Niall og Zayn, om rasten af deres turné. Der er ikke så meget tilbage, men alligevel en måned. En måned for meget.
"Hvad skal du så når du kommer til Danmark?" spurgte Niall
"Det ved jeg ikke helt, måske tage en uddannelse?" svarede jeg, jeg havde igen ide om hvad jeg skulle. Jeg må bare finde på noget, og tjene penge.
"Skal du hjem og bo hos dine forældre?" spurgte Zayn om, altså hvorfor spøger de så meget?
"Ja, måske.. eller så flytter jeg til København" sagde jeg lidt forvirret, og så hen på Harry ved sidden af mig. Han så, så godt ud. Han smilte over noget Liam havde sagt. Jeg elsker når han smiler, de smilehuller kunne dræbe mig.
"Skal vi ikke synge karaoke?" spurgte Louis glad, de andre nikkede glad og svarede ja. Jeg så bare ned, det så Harry hurtigt.
"Hvis du ikke har lyst?" Jeg stoppede Harry hurtigt og svarede;
"Jeg vil rigtigt gerne, men jeg kan bare ikke synge" sagde jeg flovt, de grinte lidt.
"Det gør da ikke noget, det kan Harry da heller ikke!" grinte Liam højt, Harry slog til han.
"Og det kommer fra dig?" sagde han fornærmet
"I synger altså alle samme sygt godt!" sagde jeg og så på dem alle. "Men jeg kan ikke, som i overhovedet ikke!"
"Så slemt kan det da ikke være?" sagde Zayn, jeg nikkede bare vildt.
"Så lad os høre" smilede Louis
"NEJ!"
"Kom nu gør det for mig" smilede Harry sødt, han ved jeg ikke kan stå for det. Jeg kunne ikke lagde vær med at se på ham, og til sidst overgav jeg mig.
"Fint, men siger bare det er dårligt" sagde jeg og jeg havde virkelig ikke lyst. "Hvad skal jeg synge?" spurgte jeg og kiggede igen på dem.
"Du kan synge..." sagde Liam
"You and I!" sagde Niall højt "hvis du kan teksten?" sagde han mere lavt
"Selfølgelig kan jeg det" sagde jeg som om jeg var dum, alle kan den!
"Bare nu?" De nikkede ja "hold jer for øjerne hvis det bliver for slemt" grinte jeg lidt

"I figured it out
I figured it out from black and white
Seconds and hours
Maybe they had to take some time" Sang jeg, jeg kunne se de ikke kunne holde deres grin tilbage.
"Vil du høre sandheden?" spurgte Zayn
"Ja det tror jeg?" Sagde jeg og jeg vidste godt hvad svaret var. De bryd ud i grin alle fem, selv Harry. Jeg slog Harry på skulderen, og han sagde;
"Undskyld, men det lød bare så dårligt" grinte han mere, jeg vente øjne af dem, og grinte med, det var lidt sjovt.