Love takes time - H.S.

Det de ikke ved, har de ikke ondt af

Louis's synsvinkel:

Jeg sad på min seng, vi havde besluttet at vi alle gik tidligt i seng. Jeg havde det virkelig dårligt over, at se Harry og Anne kysse. I starten så det ikke ud som om hun havde lyst, men da de gik igang, var hun rimelig optaget af ham. Hvorfor også lige Harry, hun fortjener så meget bedre. Okay, det er ikke fordi jeg måske er meget bedre selv, men jeg elsker hende. Måske skulle jeg bare gå ind til hende og sige, hvordan jeg har det. Jeg ved ikke om det måske vil hjælpe, men jeg kan prøve.

Jeg gik ud på gangen, men jeg så at Harry var på vej der ind. Han lukkede døren efter sig. Jeg gik hen til døren og lyttede, de snakkede. Han vil vidst godt blive der og sove. Med det samme jeg hørte, at Anne sagde ja, var det som om jeg fik en kæmpe mavepuster. Jeg skyndte mig tilbage til mit værelse, lige da jeg havde lukket døren bag mig, kom tårerne som et vandfald. Jeg grad og grad. Jeg løb hen til sengen. Døren gik op, og ind kom Zayn.
"Er du okay?" Spurgte han, jeg gemte bare mit hovede i min pude. Jeg kunne mærke, at han satte sig i den anden side af sengen.
"Louis det skal nok gå, der er så mange piger der ude" sagde han venligt, jeg snøftet bare.
"Du ved ikke hvorfor jeg er ked af det" sagde jeg trist
"Harry sover inde ved Anne" sagde han og der kom flere tåre frem.
"Hvordan ved du det" jeg har værelse lige ved siden af, de griner meget højt" nu græd jeg bare endnu mere. Det gjorde mig sur og ked af det på en gang.
"Skal jeg blive her hos dig i nat?" spurgte han, jeg nikkede bare, så var jeg da ikke alene.

————

Anne's synsvinkel:

Jeg vågnede ved at Harry sad med en lille bog, og en anden som han skrev noget ned i. Han var så smuk. Jeg ved godt at jeg ikke har kendt ham i særlige mange dage, men det er som om der er et eller andet imellem os, men hvad? det kan jeg ikke sige. Han så ned på mig og smilede.
"Godmorgen" sagde han sødt
"Godmorgen" svarede jeg "hvad laver du?"
"Jeg læser" sagde han
"Ja det kan jeg godt se, men hvad er det du skriver ned?"
"Når, det er bare når der er noget godt, så skriver jeg det ned, til sange og sådan noget" svarede han
"Må jeg høre?" Spurgte jeg
"Ja selfølgelig" han søgte rundt i det han havde skrevet.
"Den her, How many nights does it take to count the stars? That's the time it would take to fix my heart, Eller den her, she lives in daydreams with me" sagde han og så spændt på mig.
"Okay, det ret godt, har du fundet det i den bog?" Spurgte jeg og pegede på bogen.
"På en måde, jeg har fundet lidt af det, og resten har jeg selv fundet på" sagde han og kiggede ned i dynen. Jeg smilede ved tanken om, at han nok tænkte på mig mens han skrev det.
"Det er virkeligt godt" sagde jeg for at han ikke skulle blive for flov.
"Virkelig?"
"Ja, må jeg høre mere?" Spurgte jeg
"Ikke nu"
"Hvorfor?"
"Fordi jeg siger det" sagde han på en drillende måde, han lagde Bøgerne ned, og kom ind over mig. Han kiggede mig dybt i øjnene, med et lille smil, og kyssede mig let.
"Jeg tror morgenmaden er klar" sagde han og rejste sig, hvorfor dog det, vi havde det lige så sjovt, tænkte jeg.
"Hvorfor tror du det?" spurgte jeg
"Det kan jeg bare fornemme" sagde han koncentreret om ikke at komme tilbage igen. Nåh, så det er der for. Han kan ikke holde sig væk fra mig. Ahah.
"Hvad vil du da gerne ha' til morgen mad" sagde jeg med et smil på læben. Han koncentrerede sig endnu mere for ikke at kigge på mig.
"Harry kan du høre mig" sagde jeg let
"Jeg kan godt høre dig" svarede han lidt irriteret "jeg går ud til de andre du kommer bare" sagde han koldt, okay hvad f**k gik det lige ud på. Han ignoreret mig for vildt. Først var han sådan vildt flirtende, og så blev han helt ligeglad med alt. Okay måske skulle jeg så også bare give ham den kolde skulder. Jeg tog hans bluse på og de samme bukser, som de andre dage, og gik ud til de andre.

"Godmorgen" sagde jeg da de alle sad ved bort og spiste. "Godmorgen" svarede de alle sammen. Jeg satte mig ved sidden af Harry, det var den eneste plads der var. Han ignorerer mig fuldstændig, så han får også bare den kolde skulder af mig. Folk sad og snakkede lidt, jeg så hen på Louis. Han linede en der havde grædt hele natten, jeg fik det dårligt over det nok var på grund af mig. Harry sagde ikke et ord, hvad var der galt med ham. Ugen er snart omme og så vil jeg nok alligevel nok aldrig se dem igen. Det var lidt trist, for jeg var blevet godt venner med dem alle, og det var Lise hvertfald også, især med Niall og Liam.
"Åh nej" sagde Liam pludselig
"Hvad er der?" spurgte Niall
"Har i set nyhederne?"
"Nej" svarede vi alle, han gav mobilen til mig, og Harry læste over min skulder. Det var et billede af mig og Harry der krammede, og der stod 'problemer i kærlighedslivet, Harry?' Det kunne ikke være rigtigt, mig og Harry var over alt.
"Shit" kunne jeg høre Harry sige, før han rejste sig og gik ind på et værelse.
"Hvad står der?" Spurgte Lise, Liam forklarede det til de andre, de var i chok. Hvorfor var de i chok, det var mig og Harry det gik ud over.
"Er i kærester?" spurgte Louis efter noget stilhed. Vi var alle i chok over Louis's spørgsmål, jeg kiggede stadig i jorden, og sagde;
"Det ved jeg ikke, det tror jeg ikke"
"Måske skulle du gå ind og snakke med ham om det" sagde Liam, jeg nikkede og rejste mig langsom op.

Jeg gik hen til Harry's værelse og bankede på. Der kom ikke noget svar, så jeg åbnede bare. Han sad henne på kanten af sengen, jeg gik stille der hen. Jeg stod ved sengen, Harry havde ryggen til mig.
"Hvad vil du?" Sagde han surt
"Jeg vil bare snakke" sagde jeg
"Om hvad?"
"Os" han kiggede ned i jorden, efter jeg havde sagt det. "Er du okay?" Spurgte jeg
"Det ved jeg ikke, er du?" Jeg kiggede også ned i jorden nu.
"Kun hvis du er" svarede jeg, han vente sig rundt. Jeg satte mig på min siden af sengen.
"Hvad gør vi?" Spurgte jeg
"Det ved jeg ikke" svarede han og var lige ved at græde. " der er ikke så meget at gøre"
"Hvorfor?" Spurgte jeg
"Vi han ikke være sammen" sagde han og en tåre lød ned af hans kind, jeg tørrede den væk.
"Du har ret, det kan vi ikke, men hvorfor?"
"Jeg må ikke på grund af, at der åbenbart er mange piger der vil blive sure og ked af det"
"Det da en dårlig grund" snøftet jeg og kiggede ned i sengen. "I tager alligevel af sted om lidt"
"Ja det er lige det" jeg kiggede på ham, og han forsatte: " vi skal blive her en måned til"
"Hvorfor?"
"Fordi vi skal ha' extra sang undervisning af Helene Hørlyck, og så skal vi også indspille nogle sange" sagde han, åh nej, det bliver et svært måned. Jeg ved godt at vi tager hjem, men jeg har en fornærmelse af, de ikke bliver lette at slippe af med.
"Vi tænkte på om du måske ville bo, med os her i København, selfølgelig og Lise hvis hun vil?" Jeg vidste ikke ved jeg skulle sige, det var jo sommerferie og jeg havde jo fri, men jeg tror ikke jeg kan holde mig væk fra Harry. Men hvorfor ikke bare gøre det, vi skal ikke på ferie, og hvis jeg bliver træt af dem kan jeg jo bare tage hjem.
"Det vil jeg meget gerne"
"Virkelig?" spurgte han glad
"Ja hvorfor ikke"
"Yes" sagde han og krammede mig, nu sad vi endnu tættere end før. "Men vi skal lige snakke om det du ved hvad" sagde han og kiggede ned.
"Ja"
"Jeg elsker dig virkelig, men måske skal vi bare være venner" sagde han, og forsatte "Det er altså virkelig ikke det jeg ønsker, men..." sagde han og kiggede mig i øjnene, som om jeg skulle sige det samme.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige... måske er det bare bedst sådan?" Jeg kiggede ned i jorden, han tog han pagefinger og tommeltot rundt om min hage, og løftede min hovede på, så vi så hinanden i øjnene. Han kyssede mig langsom og sagde;
"Det de ikke ved, har de ikke ondt af" og smilede, jeg vidste ikke helt hvad han mente, men jeg havde en ide;)