Demons (1D)

Save Cara

{En god idé at høre Everytime We Touch - Cascada (Slow):)}

Cara's synsvinkel:

Jeg kiggede undrende på Harry og Louis. De så ligeså undrende ud som mig. "Louis, hvad har du lavet?" Spurgte jeg chokeret og kiggede med store øjne på værelset.

"Intet! Det er ikke mig!" Svarede han ivrigt. Hele hans rum var helt smadret og rodet til, ligsom vores var dagen før?

"Jeg ringer til min mor, for det her skræmmer livet af mig! Få Lottie og alle drengene samlet!" Sagde jeg og gik ud og ringede efter hende.

•••

"-Og vi har samlet alle fordi..." Jeg kom ind i rummet. "Hun er på vej" Sagde jeg hurtigt. "Vil du fortælle dem det?" Spurgte Louis stille. Jeg nikkede.

"Som I ved, helbredte jeg et barn og..." Jeg sukkede fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle forklare det til dem.
"Alt ting har en konsekvens... Det er naturens balance... Jeg fik et syn, hvor jeg så..."

Jeg kiggede hen på Harry. "Harry..." Afsluttede jeg. Alle så chokerede ud. "Jeg så Louis, Luke, Liam og jeg... Vi prøvede at redde Harry... Men han var død... Han havde brandmærker over hele kroppen..."

Lottie tog sig for munden. "Og jeg tror, at alt det her rod og mærkerne på væggene... Er mig." De kiggede undrende på mig.

Jeg havde en lille skuldertaske på. Jeg åbnede den og tog noget op. Harry's halskæde og Louis' billede af Lottie. "Jeg fandt dem her i min kuffert" Sagde jeg og kiggede på dem.

"Vi må gøre noget?!" Sagde Louis ivrigt. "Nej!" Jeg kiggede alvorligt på ham. "Ingen skal gøre noget! Ingen skal prøve på noget! I er kun mennesker! I kan ikke reddes hvis det går galt!" Råbte jeg vredt.

Harry's synsvinkel:

"Cara, hvad sker der for dig?" Spurgte jeg chokeret og tog fat om hendes skuldre. Hun kiggede vredt på mig. Hendes øjne forvandlede sig hurtigt til at blive.

Hun gik hen til bordet, hvor der lå en saks. Hun tog den op og kiggede på den i noget tid. Ligepludselig snittede hun sig selv i armen. Jeg løb hen til hende og rystede i hende.

"Cara! Vågn op!" Råbte jeg imens jeg klemte på hendes sår. Hendes øjne forvandlede sig tilbage til normale.

Cara's synsvinkel:

Jeg kiggede ned på min arm. "Hvad skete der?" Spurgte jeg forvirret. "Du har ret, Cara... Det er dig, der gør det" Svarede Luke trist.

•••

"Okay, Louis, Zayn og Niall, I passer på at Cara ikke får sine tvangstanker igen! Imens henter vi hendes mor" Sagde Harry og gik med Luke og Liam.

"Hvad med Calum, Michael, Ashton og Lottie?" Spurgte jeg undrende imens jeg spændt mig selv fast til en stol. "De bliver her ved dig" Svarede han.

"Tag Lottie med jer!" Sagde jeg hurtigt. "Nej, jeg bliver her!" Svarede hun. "Gå, Lottie! Gå!" Råbte jeg inden et helvede brød løs.

Louis' synsvinkel:

Cara's øjne forvandlede sig igen. Udløseren var hendes vrede. Hun prøvede flere gange at komme fri, men hun kunne ikke.

"Louis! Hun ville ikke kunne elske dig, selvom hun prøvede!" Råbte Cara pludselig med en mørk stemme. "Det er dæmonerne der taler!" Råbte Niall.

"Kom nu, Louis! Hvis du lader hende slippe fri, kan I løbe væk sammen!" Dæmonerne prøvede at friste mig. Jeg kiggede over på Niall og Zayn.

"Cara! Jeg ved du er derinde! Bryd ud af dæmonernes skind!" Råbte jeg ihærdigt. Hendes øjne blev ligeså stille normale igen og hun stoppede også med at kæmpe imod stolen.

"Luk mig ud, Louis!" Skreg hun i gråd. Jeg løb hen og løsnede rebet, hvorefter Cara hoppede op og krammede livet ud af mig.

•••

Drengene og Cara's mor var kommet tilbage. Der var bare lige en ting... Vi havde mistet Cara... "Hvad har I?!" Råbte Harry irriteret. "Hun faldt i søvn og det gjorde vi også?"

Han skulle lige til at flå mig, men Kim stoppede ham. "I kan slås senere! Vi skal finde Cara inden hun gør noget rigtig dumt!" Sagde hun og tog sin bog frem.

Hun tog Cara's taske og mumlede et par ord, inden hun hurtigt åbnede dem igen. "Hun har sat ild til en bygning?" Harry spurtede ud til sin bil, uden os andre.

Han fløj afsted mod den brandende bygning.

Harry's synsvinkel:

Jeg nåede hen til bygningen, som stod i flammer. Jeg løb ind af døren og forbi noget brandende træ. Jeg råbte efter Cara flere gange, men hun svarede ikke.

Jeg fandt hende tilsidst liggende midt på gulvet. Jeg løftede hende op og løb ud. Min vejrtrækning blev ujævn jo længere jeg kom hen mod udgangen.

Da jeg var kommet ud til de andre, gik det galt.

Cara's synsvinkel:

Jeg åbnede pludselig øjenene. Alle sad rundt om Harry. De prøvede at vække ham til live, men han reagerede ikke. "Harry!" Skreg jeg og kæmpede mig forbi drengene.

Jeg tog hans hånd og gentog nogle ord flere gange. Vi begyndte at lyse op imens en stærk vind susede rundt omkring os.

Jeg åbnede øjenene igen og kiggede håbefuldt på ham, men intet skete. "Cara, plan B" Sagde min mor. Jeg nikkede stille.

Jeg kiggede på hende igen, og hun nikkede så. Jeg kiggede ned på Harry igen. Jeg rykkede tændt på ham og kyssede ham langsomt på munden imens jeg nynnede en forbandelse i hovedet.

Jeg rykkede mig væk og kiggede igen på ham. Han slog øjnene op og kiggede ud i luften.

Undskyld, Harry...

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Den her FF er nu slut. Jeg regner med at toeren kommer om en uge eller noget:) Den hedder His Destiny .

-Louis' Girl xx