Demons (1D)

Love affair

Harry's synsvinkel:

Cara kæmpede for ikke at græde. "Jeg svigtede dig..." hviskede jeg sukkende. "Nej, du svigtede dig selv!" svarede hun opmærksomt.

Man kunne se på hende at hun var skuffet over mig. "Jeg ved ikke om du har forstået det, men jeg elsker dig og dine åndsvage handlinger, men jeg kan holde ud, hvis du lader dig selv sætte det ene ben i graven..." Hendes stemme blev helt lys.

"Jeg gjorde det kun fordi jeg var ked af det fordi du gik..." Svarede jeg stille og kiggede på hende. "Du slog ud efter Louis?! Hvad skulle jeg ellers gøre?" Jeg trak på skulderne. "Jeg ved det ikke..."

Cara's synsvinkel:

"Louis ville aldrig gøre noget for at gøre dig sur eller ked af det?" Han rystede på hovedet. "Jeg ved det godt... Jeg overreagerede" Jeg nikkede og rejste mig.

Jeg satte mig ved siden af ham og kiggede på ham imens jeg holdt om hans skulder. "De gav mig stød ved at sno ledninger om mine arme. De sagde jeg kunne vælge noget de skulle skrive med brandmærker..." Han kiggede på mig.

Jeg trak stille mit ærme op imens jeg rømmede mig. "Cara..." Han kiggede væk igen. "Jeg valgte dit navn" Han rystede forvirret på hovedet, og derefter vendt han tilbage og krammede mig.

"Du- Du- Du blev næsten dræbt!" Han stammede som om han ikke havde forstået det, men det havde han. Jeg rystede på hovedet. Han trak sig og kiggede underligt på mig.

"Jeg kan ikke slås ihjel... Ikke før de ved hvor de skal sigte!" Sagde jeg og smilede bredt til ham.

•••

"...Også kyssede vi!" Afsluttede jeg over for Lottie. Hun fnes sarkastisk. "Typisk kærlighedsaffære!" Svarede hun og grinede bag efter. "Jah... Apropos kærlighedsaffære, hvor er Louis?" Spurgte jeg og satte mig i sofaen.

"Ham og Niall havde et interview. Går det dig på at Louis er sådan?" Jeg nikkede. "Men det er ikke så meget ham, der går mig på. Det er mere Harry's usikkerhed og jalousi..." svarede jeg og sukkede.

"Jah, Harry reagerede ret voldsomt?" Jeg nikkede mig enig. "Louis har altid været meget fokuseret på noget han gerne vil ha', men aldrig så inderligt?" Lottie var meget overrasket.

"Louis gør sit bedste for at holde det inde..." mumlede jeg. Lou kom ind. "Hej piger!" Sagde hun og smilede venligt. "Hey Lou!" svarede vi i kor.

"Hvorfor sidder I her?" Spurgte hun, da hun kunne se at der var noget galt. "Harry og Louis..." mumlede jeg sukkende. "Oh yeah... Luke fortalt mig om det" svarede hun medfølende.

"Op med humøret, søde! Harry gjorde det kun fordi han elsker dig meget højt!" Sagde hun lidt efter. Jeg nikkede opmuntrende. "Jeg kommer tilbage om lidt. Jeg elsker lige hente Michael" Sagde hun og gik igen.

"Vent? Hvis hun er her lige nu, så må Niall og Louis også være kommet tilbage?!" Sagde Lottie og rejste sig. "Hvad skal du?" Spurgte jeg undrende. "Louis var så bekymret for dig og han har ikke set dig siden gyden!"

Hun trak mig op af sofaen og trak mig med ud på gangen, hvor Louis og Niall stod. "Louis! Se, hvem jeg fandt!" Sagde Lottie glad og skubbede mig hen mod dem.

Jeg blev genert og krummede mig lidt sammen. "Orgh! Cara, sig nu noget!" Sagde hun. "He- He- Hej?" Jeg rystede en smule. "Hej" Sagde Louis ligeså lavt som mig.

"Er du okay?" Spurgte Louis og tog fat i min arm. Han ramte brandsåret, så jeg knep øjenene sammen og fjernede stille hans hånd. "Hvad?" Spurgte han og kiggede på mig.

Han så bekymret ud. "Må jeg se?" Spurgte han lidt ivrigt. Jeg rystede på hovedet, men han havde allerede trukket op i ærmet. Navnet kom frem og Louis kiggede længe på det.

Efter lidt tid slap han vredt min arm og gik hurtigt. Han så vred og skuffet ud. Han gik ind på sit eget værelse, hvilket betød at han ikke ville dræbe Harry. endnu...