Demons (1D)

So are Cara...

Cara's synsvinkel:

Jeg gik nede i på strøget i London, da nogle piger kom hen til mig. "Er dig og Harry kærester?" spurgte de næsten grædefærdige.

Vi havde aftalt at fortælle det som det var. "Ja!" svarede jeg og begyndte at gå lidt videre. "Du kan ikke få ham! Han er min!" "Så siger vi det!" råbte jeg bare tilbage.

•••

Jeg var kommet tilbage på stadionet, da drengene kom løbene. "Eleanor er kommet tilbage!" hviskede Louis panisk til mig. "What?! Okay, gem jer!" svarede jeg og vi løb så til hver sin side.

Sjovt nok, endte Louis, Harry og jeg i samme skab.

Louis' synsvinkel:

Cara begyndte at mumle mærkelige ord som vi ikke forstod. "Hvad laver-" "Shh!" Hendes øjne åbnede og var helt sorte. Hun lukkede dem igen og mumlede videre. "Eleanor Calder!" afsluttede hun, og El faldt så om på gulvet.

Jeg spurtede ud til hende og lyttede til om hun havde puls. "Hvad har du lavet?!" spurgte jeg vredt. Cara kiggede bare ondt på hende.

Hun gik pludselig hen til hende og rev hendes halskæde af. "Hvad har du gang i?!" Jeg kiggede næsten grædende på hende.

Jeg rejste mig op og gik hen imod hende. Harry prøvede at stoppe mig, men jeg fortsatte. "Dit lille hun-bæst!" vrissede jeg med sammenbidte tænder.

Hun holdt pludselig halskæden op foran snotten på mig. "Hun er en dæmon!" sagde hun.

Jeg kiggede på halskæden. "Hvad?!" Jeg kiggede på Cara.

Cara's synsvinkel:

"Hvem har givet hende den her?" spurgte jeg koldt. "Det ved jeg ikke?! Hvad har du gjort ved hende?" spurgte han chokeret. "Hun sover..." svarede jeg.

"Hun vågner snart og vil ikke kunne huske hvad der er sket! Jeg kan få hende til at glemme hvad hun kom her for?" forslog jeg. "Nej, jeg snakker med hende..." svarede han stille.

"Men pas på, hun er farlig, Louis!" advarede jeg. "Jeg ved det..." mumlede han. Jeg gav et nik med hovedet og han bar hende så væk.

"Jeg kan ikke fatte det! Eleanor har været en af stemmerne i mit hovede?!" sagde jeg og kiggede på halskæden.

"Vi skal nok finde de andre!" forsikrede Harry og trak mig ind i et kram. "Harry, kan du ikke se det? Jeg skaber for mange problemer for jer!" Udbrød jeg og trak mig fra krammet.

"Hvad snakker du om?!" Spurgte Harry spørgende. Jeg gik hen til det andet skab og åbnede det. tre sovende drenge faldt ud på gulvet. "Jeg gør forkerte ting! Jeg ramte også de andre drenge!" udbrød jeg.

Han kiggede chokeret på mig. "Jeg hører ikke til her! Jeg hører ikke til hos dig, Harry!" sagde jeg stille og gik hen til ham. "Som dine fans også siger; jeg er ikke din!" Han kiggede såret på mig.

"Du må ikke gå..." hviskede han og lagde sin hånd på min kind. "Jeg kan ikke gøre andet..." hviskede jeg tilbage og gav ham et kys inden jeg løb min vej.

Harry's synsvinkel:

Cara løb ud i regnen og forsvandt hurtigt derefter.

Louis kom hen til mig og prøvede at kigge efter hvad jeg kiggede på. "Eleanor er gået..." sagde han lettet og lagde en hånd på min skulder. "Det er Cara også!" svarede jeg trist.