Demons (1D)

How sweet!

Cara's synsvinkel:

"Åben øjenene nu..." hviskede han og jeg åbnede så øjenene. "Ej Harry!" Jeg tog mig selv til munden. Der var et bord med en hvid due, to tallerkner på det, en rød rose i en lille vase, og det hele var under et stort træ med lyskæder i.

Drengene stod i jakkesæt og med en klud over underarmen. "Hvor er det sødt!" Jeg smilede overrasket til ham.

Han smilede et skævt smil og viste mig hen til min plads. "Hvor er I dog flotte!" Grinte jeg og kiggede rundt på dem.

"Takker!" kom det fra Louis. "Louis!" hviskede Harry og trådte ham over foden. Jeg fniste lidt, og vi begyndte så at spise.

•••

Dæmonerne! De var på vej tilbage! Hvad skal jeg gøre? Lad vær med at tænke på det!

Jeg sad og pillede ved mit glas, for at tænke på noget andet. "Keder du dig?" spurgte Harry. "Nej nej!" svarede jeg og smilede til ham.

"Hvad er der så galt? Kan du ikke li' det her?" spurgte han bekymret. "Jo, jeg elsker det! Det er bare... Hvorfor vil du ha' mig? Du kan få millioner af andre piger!" spurgte jeg spørgende.

"Fordi du er smuk og unik! Og du vil ikke ha' mig, det får noget frem i mig!" Han smilede et skævt smil igen.

Jeg rødmede lidt. "Jeg er ikke unik, jeg er mere mærkeligt..." mumlede jeg.

"Hvorfor det?" spurgte han undrende. "Jeg gør bare nogle ting, som andre ikke gør, men lad os nu snakke om noget andet end mig!" og derefter, blev der skiftet emne.

•••

"Det var virkelig hyggeligt Harry! Og virkelig sødt af dig!" sagde jeg, da vi stod foran min dør. "Tak fordi du fulgte med mig!" svarede han og kiggede mig i øjenene.

Han ansigt kom nærmere, og vores læber mødtes så i et intimt kys.

"Farvel Styles!" Jeg trak mig og låste døren op. Jeg gav ham et lille smil og lukkede så døren.

Hvad fuck gør jeg?!