Demons (1D)

Dear voodoo doll

Cara's synsvinkel:

Luke havde endelig givet mig min voodoo dukke!

Jeg sad med min dagbog og skrev lidt i den.

"Kære Dagbog.

Dagene går hurtigere end de plejer... Det går alt for stærkt! Luke og jeg snakker sammen igen, og Harry... Han er bare den bedste! Jeg ville ønske at min mor kunne se mig nu... Se hvad tiden har bragt. Dæmonerne holder sig væk så længe jeg føler kærlighed. Jeg tror Harry er fortryllet...

-Cara xx"

Louis kom gående ind. "Hej Cara! Hvad laver du?" spurgte han nysgerrigt. "Jeg skriver... Har du set Luke?" spurgte jeg spørgende.

"Nej? Kan jeg bruges?" spurgte han meget nysgerrigt. "Det er fordi jeg ikke kan finde ud af hvad der sker for at min plage er væk? Harry må være fortryllet eller noget?" forklarede jeg og lagde min bog.

"Hvordan kan han være det?" spurgte Louis mistroisk. "Eleanor. Hun kan ha' gjort noget ved ham, men hun var jo en dæmon? Så hvorfor skulle hun egentlig gøre noget godt for mig?" Han trak på skuldrene.

"Har du stadig hendes halskæde?" spurgte han. Jeg nikkede og trak den op af min taske.

"Kan du ikke gøre noget hokus pokus for at se hvad den indholder?" spurgte han og lavede effekter med armene.

"Nej, jeg er ikke en heks? Men måske kan min voodoo dukke gøre noget..." Jeg gik hen til min seng for at lede efter den, men Luke havde selvfølgelig taget den igen!

"Louis, vi skal finde Luke nu!" sagde jeg, da jeg kom i tanke om noget. Han må ikke sige det der står bag på den!

Vi løb rundt over det hele for at finde ham og til sidst fandt vi ham sammen med alle de andre drenge.

"Luke, lig dukken fra dig!" sagde jeg alvorligt, da han sad med den. "Hvorfor?" spurgte han undrende.

"Jeg forklarer senere! Bare lig den!" svarede jeg og gik stille hen imod ham.

Han lagde den stille på bordet foran sig.