Demons (1D)

Ghana

Cara's synsvinkel:

"Der findes mange ånder på den levende side... Den anden side er ret... Dyster..." Forklarede jeg. "Drenge, jeg har sagt at voodoo dukken er farlig!" Jeg så nok meget vred i forhold til, hvor lettet jeg var.

De slog ikke nogen ihjel! Jeg gik hen til Harry, som så meget vred ud. "Det er jeg ked af... Undskyld, at vi måtte afbryde vores date..." Sagde jeg og kiggede undskyldende på ham.

Han fnøs. "Styr lige din idiotiske fætter næste gang! Han er altid skyld i balladen!" Jeg kiggede irriteret på ham. "Det er Luke, vi taler om?" Svarede jeg fornærmet.

"Harry, han gør det jo ikke med vilje? Han tænker ikke længere end sin næse..." Han sukkede. "Gider du ikke bare lige styre ham?" Spurgte han lidt mindre sur.

"Jeg prøver..." Hviskede jeg og kiggede i jorden. "Så prøv igen!" Svarede han og gik. Jeg gik hen til de andre. "Okay, drenge! Den voodoo dukke er ikke legetøj! Næste gang dræber den jer måske!" Sagde jeg vredt.

"Undskyld, det sker ikke igen..." Svarede Niall undskyldende. "Godt, for den er farlig. For farlig." Sagde jeg og gik.

(Næste dag)

Tournéen var rykket videre til Ghana i Afrika. Drengene skulle besøge et børnehospital.

Da vi kom ind, fik jeg det straks dårligt. Jeg kunne mærke alles de syge børns følelser og smerte. Jeg tog mig selv til munden, da jeg så de bar en lille død dreng ud.

Mine øjne løb i vand med det samme. Jeg gik over til en lille pige, som lå i en slags seng. Hendes fødder var nærmest helt gule fordi hun var så syg.

"Cara, er du okay?" Jeg nikkede stille. Jeg tog fat i hendes ene fod og mærkede på den. Hendes mor sad ved siden af hendes seng.

Jeg kiggede tilbage på drengene imens tårerne rendte ned af mine kinder. "Hun er død?" Græd jeg og gik tilbage mod dem.

Jeg prøvede at ha' mig sammen, men alle børnenes smerter gjorde mig knust indeni. Jeg gik udenfor, hvor jeg prøvede at komme til mig selv, men intet hjalp.

"Er klarer du dig?" Spurgte én bag mig. Jeg vendt mig opmærksomt om. Harry stod og kiggede på mig. "Ja." Svarede jeg koldt og satte mig på en bænk. Han satte sig ved af mig.

"Liam og Niall brød ud i gråd, da du gik. De kunne ikke holde masken længere." Fortalte han imens han kiggede ud mod stranden.

Jeg kiggede undrende på ham. "Hvad laver du så her?" Spurgte jeg undrende, da han gik da de brød sammen? "Al den gråd? Ikke min kop te..." Svarede han helt cool.

"Spar dig! Du var selv ved at bryde sammen! Det er ikke sejt at være kold og helt chill?!" Råbte jeg af ham.

"Hvad er så sejt?! Hah? Vi kan ikke alle bryde ud i gråd som en flok tøsedrenge!" Råbte han tilbage. "Det er noget der er meget tøset end at ha' en fucking facade oppe, som skal forsøge at holde ens følelser på plads!" Råbte jeg.

Han sukkede. "Undskyld..." Mumlede jeg og kiggede i jorden. "Du sagde et bandeord? Det har du aldrig sagt imens jeg har kendt dig..." Svarede han ned mod jorden.

"Jeg kan heller ikke li' at bruge dem..." Svarede jeg. Et par minutter gik inden nogen af os sagde en sætning. "Hvad går der af os? Vi gør alt til et problem selvom det kun er halvdelen der faktisk er?!" Jeg kiggede undrende på ham.

"Det var dig, der kom og begyndte at skælde mig ud pga Luke?" Han sukkede igen. "Det er bare ligsom om Luke gør alt hvad han kan for at ødelægge os..." Jeg kiggede på ham og grinede lidt.

"Hvad?" Spurgte han undrende. "Det var ikke Luke, der gjorde det..." Han spærrede øjenene op. "Det var Niall og Ashton!" Jeg grinede højt.

Harry blev flov.