Demons (1D)

I can't thank you enough!

Harry's synsvinkel:

De andre kom ud til os. "Kan du ikke gøre noget?" Spurgte Louis. "Måske, men fordi det er fremmed magi, skal jeg ha lov af dem til at bruge den..." Svarede Cara.

"Okay, vi skaffer en godkendelse!" Han styrtede ind igen. Lidt efter kom han ud igen. "Moren vil gøre alt for at få sine børn tilbage, så hun er med på den...." Hun nikkede forstående.

Cara's synsvinkel:

Jeg gik stille ind til moren og datteren igen. Jeg tog mine sko af, så jeg kunne få kontakt med hende. Jeg kiggede over på Luke. "Vi skal ha' gjort det mørkt herinde" Sagde jeg og rullede de lemlæstede gardiner ned.

Alting blev helt indtil jeg rørte hendes hånd. Jeg kunne mærke at moren kiggede på mig. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg lyste op som en engel?

Jeg kiggede på moren og smilede let imens jeg tog datteren kolde hånd igen. "Rul gardinerne op igen" Sagde jeg hurtigt og drengene farede så rundt og flåede gardinerne fra hinanden.

Harry's synsvinkel:

Cara kiggede på pigen imens hun så fokuseret ud. Hendes blodårer kom til syne. De gik over i pigens arm, så det så ud som om hun gav liv til hende?

"Liva, åben dine øjne" Sagde Cara og kiggede på pigen, som pludselig åbnede hun øjenene op og smilede til Cara, som slap hendes hånd.

Hun tog en dyb indånding. "Cara, du gjorde det! Du lignede en engel!" Jublede Luke og krammede hende. Hun smilede lidt inden hendes øjne blev helt sorte igen.

Luke tog et skridt tilbage, men hurtigt ændrede Cara's øjne sig igen. "Ja, jeg gjorde det..." Hun lød mindre glad. "Hvad er der galt?" Spurgte Louis og kiggede undrende på hende.

"Argh, det er sikkert ikke noget!" Svarede Cara og viftede ligegyldigt med hånden. Louis nikkede forstående. "Jeg tager tilbage til hotellet... Det kræver meget energi at helbrede mennesker!" Vi andre nikkede forstående.

"Jeg tager med" Sagde jeg og gik med hende.

Imens vi tog tilbage undskyldte jeg og fik en tilgivelse tilbage af hende.

•••

Cara og jeg lå i sengen og snakkede.

Cara's synsvinkel:

"Jeg fatter det bare ikke, Harry?" Han nussede mit hår. "Vi så det alle sammen! Du lyste op som en engel også blev dine øjne helt sorte" Jeg kiggede op i loftet.

"Har du fået mere energi nu?" Spurgte han og kiggede på mig. Jeg nikkede smilende. "Jeg elsker dig, Cara. Og det kan ingen ta' fra mig" Han kørte hånden forsigtigt ned af min kind.

Jeg kiggede op på ham igen og smilede. "Jeg elsker også dig, Harry! Kun dig" Svarede jeg. Han kyssede mig i panden, som gav en rolig fornemmelse i min krop.

Jeg lukkede øjenene og drømmede om Harry.

(Næste dag)

Vi var taget hen til for at se til lille pige igen. Hun løb rundt og legede med en lille hund. Jeg kiggede på drengene med tilfredse øjne.

"Cara! Tak fordi du hjalp hende! Jeg er dig evig taknemlig! Hvad kan jeg gøre som tak?" Jeg stoppede moren. "Nyd dit datter! Det er tak nok for mig" Hun nikkede og gik hen til pigen.

"Det er jo helt vildt, Cara?! Hun lever helt normalt og rask!" Sagde Niall overrasket og pegede på hende. "Ja, jeg er også selv lidt overrasket?" Svarede jeg og kiggede tilfredst hen på hende.