Demons (1D)

Harry

Cara's synsvinkel:

"Men vi kan ikke blive her! Vi er i stor fare!" Sagde jeg og trak lidt i ham. "Vent, Cara... Hvem ofrede sig for dig? Hvad er der sket med dig?" Spurgte Harry imens han plantede fødderne solidt i jorden.

"Er virkelig så vigtigt lige nu? Kom nu!" De gik med, men jeg stoppede dem hurtigt igen. "Det her går ikke! De kan kende jer" Jeg kiggede tænksomt på dem.

"Jeg afleder dem, imens løber i!" Sagde jeg og kiggede alvorligt på dem. "Det kan du da ikke bare gøre?!" Harry trak mig ind til ham og holdt mig fast. "Hvem skulle stoppe mig?" Spurgte jeg og vred mig ud af hans greb.

Jeg løb ud til vejen, hvor jeg gjorde sådan at de fik øje på mig. "Løb, drenge! Jeg finder jer!" Råbte jeg forpustet imens jeg løb ind af en vej.

Jeg slap hurtigt af med mændene imens jeg prøvede at ringe Harry op.

H: Cara! Hvor er du?
C: I en gyde tæt på hotellet... Slap I fra dem?
H: Ja! Men Cara? Gør nu ikke noget dumt, okay?
C: Jeg kan ikke love noget!

Jeg gik ud til vejen igen og kiggede efter bilen. Den var væk. Jeg løb hen til hotellet, hvor drengene sad og ventede på mig inde på Harry's værelse.

Jeg smed mig midt på gulvet af bare udmattelse. "Cara, hvad har de gjort ved dig?" Spurgte Harry igen, men denne gang mere seriøst.

Jeg gik hen og tændt for tv'et, og gik over på nyhederne.

'Mand fundet skudt tre gange ved en fabrik i LA. Manden hedder Carol Galindo og skulle eftersigende være en del af den gruppe, der giver sig ud for at være forskere. Man har fundet ud af at gruppen havde kidnappet Cara Collins, hvor de brutalt gav hende stød igennem kroppen.'

"Der har du svaret..." Mumlede jeg og slukkede igen. "Gav de dig stød?" Spurgte Luke bekymret. "Ja. De sagde at jeg skulle danse for dem..." Jeg rystede en lille smule.

"Carol døde pga mig! Han gav mig mad, skånede mit liv, og satte mig fri... Han var en fan af dig, Harry. Han kendt til mig. Han sagde at jeg mindede ham og hans lille søster, hjemme i Spanien!" Jeg brød sammen.

"Det er min skyld!" Jeg hulkede med hænderne foran ansigtet. Luke kom hen og krammede mig. Han trøstede mig indtil jeg stoppede med at græde.

•••

Jeg sad med min computer, da Harry kom ind og lukkede døren efter sig. "Er du sikker på at du er okay?" Spurgte han og satte i sengen. Jeg nikkede langsomt.

"Burde du ik' spørger hvordan du selv har det? Istedet for at spørger andre?" Spurgte jeg koldt. "Hvad?" Spurgte han uforstående. "Du havde drukket mere alkohol end der findes på et diskotek?! Hvordan vil du forklare den?" Spurgte jeg og vendt mig om mod ham.

Han sukkede og kiggede kort i gulvet. "Jeg var knust..." mumlede han. "Det var jeg da også! Men det var dig, der ikke troede på mig..." Jeg vendt mig mod computeren igen.

"Jeg vil dig kun det bedste..." hviskede han. "Det vil du ikke! For hvis du ville, havde du ikke gjort skade på dig selv!" Sagde jeg koldt og vredt. "Cara..." Jeg vendt mig om mod ham.

"Jeg kom tilbage efter dig, da jeg så dig ligge i dit eget opkast... Du ved at jeg aldrig ville kunne holde synet ud af dig, der er fuldstændig fortabt!" Jeg havde ikke nogen anelse om hvad jeg snakkede om, men på en eller anden måde fik det ham til at forstå?

•••••••••••••••••••••••••••
De nye FF's er ude😱 Jeg har tænkt om der skulle komme en to'er? Hvad synes I?❤️

-Louis' Girl xx