Demons (1D)

Stop acting like you don't care!

Cara's synsvinkel:

Lottie var kommet, så de var begyndt at snakke inde i Louis' rum. Man kunne hurtigt høre larm også kom Louis vredt ud med Lottie lige i hælene.

"Cara, hjælp lige!" Sagde Louis og kiggede vredt på Lottie. "Jeg vil ikke-" "Du kan ikke flygte mere!" Råbte Lottie.

De råbte og skreg hinanden og sluttede af med at råbe mit navn i kor imens de kiggede på mig. "Jeg vil ikke være jeres familie psykolog! I råber og skriger af hinanden som om en af jer skulle dø?! I ved slet ikke hvad familieproblemer! Jeg blev fjernet som barn fordi folk troede jeg var sindsyg, jeg har ikke set mine søskende vokse op! så kom ikke her og at I har problemer!"

Jeg råbte dem begge ind i fjæset. "Lottie, tag imod Louis' beskyttelse for en dag brænder paradis også vil han være der og redde dig! Og Louis... Styr dig lige!" Jeg sænkede tonen.

"Men jeg gider ikke se hende forsvinde ud i drugs og drenge?!" Råbte han surt. "Ligsom du selv har gjort? Du er ikke ret meget bedre selv!" Råbte jeg og gik vredt.

Jeg satte mig ude på brandtrappen, hvor jeg lukkede øjenene langsomt og sukkede.

Harry's synsvinkel:

"Jeg har aldrig set hende så vred?" Luke var chokeret ligsom os andre. "Jeg er skredet!" Sagde Louis vredt og skulle til at gå.

"Hey, du kan ikke bare skride? Cara prøvede at hjælpe jer også skrider du bare?! Du kan ikke bare gå når det ikke går din vej! Hun tilbød at snakke med dig selvom alle ved at du er smask forelsket i hende?!" Råbte jeg af ham.

"Der skal meget til at bryde Cara's grænse, men det gjorde du jo hurtigt!" Afsluttede jeg og gik efter Cara. Jeg kunne se hende ude på brandtrappen, så jeg tog min hat og min jakke og gik ud til hende.

Jeg viklede jakken rundt om hende og satte hatten på hendes hovede. Den var alt for stor. "Jeg gætter på at du råbte af ham?" Jeg nikkede og grinede lidt.

Cara's synsvinkel:

"Hvorfor gjorde du det?" Spurgte jeg stille og lænede mig op af ham. "Fordi han gjorde det til din skyld." Han kiggede kort og stift ud i luften.

"Men jeg blandede mig jo også selv ind i det? Jeg kunne ha' ladet dig snakke med ham! Men jeg bliver bare så sur og skuffet når jeg ser dem skændes!" Sagde jeg og knyttede næverne.

Han nikkede sig enig. Døren gik op og ud kom Louis. Han så flov ud. "Cara? Må jeg lige fortælle dig noget, alene?" Jeg kiggede på Harry som så nervøs ud.
Jeg nikkede stille.

Jeg gav Harry hans jakke og kyssede ham blidt. Han holdt kysset. "Slap nu af! Jeg gør ikke noget ved hende!" Sagde Louis utålmodigt.

Han slap endelig inden jeg gik med Louis. "Hvad vil du fortælle mig?" Spurgte jeg lidt muggent. "Undskyld. Jeg vidste ikke at vi gjorde dig sur, og at jeg gjorde dig til vores psykolog..."

Han lød helt firkantet. "Hvor er de kort du læser op fra?" Jeg kiggede sarkastisk bag ud. "Hvorfor tror du at jeg læser op?" Spurgte han undrende. "Fordi du lyder som en nyhedslæser?" Svarede jeg arrogant.

"Men det gør jeg ikke!" Jeg lavede armene i kryds. "Hvorfor opføre du dig som om du er ligeglad?" Spurgte jeg og kiggede på ham.

"Fordi jeg rent faktisk er ligeglad med Lottie?" Svarede han koldt. "Stop med det! Stop med lade som om du er ligeglad med hende, når du ikke er!" Råbte jeg.

"Hvad får dig til at tro, at jeg ikke er ligeglad?" Spurgte han forvirret. Jeg tøvede. "Fordi Harry og jeg hypnotiserede dig til at fortælle det!"
Ordene fløj ud af min mund.