Demons (1D)

Harry, no!

Cara's synsvinkel:

"Hvad gjorde I?!" Spurgte han chokeret. "Det var kun på grund af at, da jeg opfangede hendes sjæl så hun billeder af dig imens hun var skuffet! Og vi ville vide hvad der var galt med hende, så jeg hypnotiserede dig og sådan fandt vi ud alt!"

Han så meget skuffet ud, men også lidt forstående. "Så du gik ind i min hjerne og udnyttede min underbevidsthed?" Han lød skuffet. Jeg nikkede flovt. "Tak..." Han kiggede skuffet på mig og gik.

Jeg sukkede trist gik ud til Harry. "Hvad skete der?" Spurgte han som om Louis havde slået sig selv ihjel eller noget. "Jeg fortalt ham sandheden og han er skuffet..." svarede jeg trist.

"Hvorfor fortalt du ham det?" Spurgte han med et blik der signalerede at jeg havde gjort noget dumt. "Fordi han fortjener at vide, at jeg rodet i hans hovede!"

Han vidste tydeligvis ikke hvad vi skulle gøre. "Vi siger undskyld og forklarer ham at vi er kede af det, men at vi bare prøvede at hjælpe ham!" Harry nikkede sig enig.

•••

Jeg havde ført drengene op på taget uden Lottie, da hun var sammen med Lou, som er deres stylist. Det var blevet mørkt, så stjernerne kunne ses.

"Er I klar?" Spurgte jeg spændt. De nikkede. Jeg fægtede med armene så det lignede at jeg kastede noget op i luften.

En masse stjerner samlede sig i en rodet bunke midt på himlen. Jeg gik hen og tog Luke's hånd, og førte den rundt så ham skrev et ord på himlen med stjerner.

"I kan skrive hvad I vil!" Sagde jeg og de slog sig så løs. Alle skrev noget på himlen imens jeg gik hen ved siden af Louis.

'Undskyld...' Skrev jeg først. Han kiggede på mig. 'Jeg ville bare hjælpe dig med Lottie' Han tog fat i min arm inden jeg nåede at skrive færdig.

"Det er okay, jeg er ikke sur..." Han smilede et varmt smil igen. "Er du ikke?" Spurgte jeg lettet. "Nej..." svarede han og trak mig ind i et sidelæns kram.

Harry's synsvinkel:

At se Cara og Louis kramme gjorde mig både jaloux og irriteret. Han kan ikke bare kramme hende uden lige?! Hun er min kæreste!

Han er jo forelsket i hende, og Vara har meget svært ved at sige fra... Så må jeg jo gøre det for hende!

Jeg gik med faste skridt over mod dem imens jeg knyttede næverne. Cara nåede at se, hvad jeg skulle til at gøre, men intet kunne stoppe mig.

"Harry, nej!" Tiden stoppede et kort sekund imens jeg slog ud efter Louis. Men jeg ramte ham ikke?