Demons (1D)

One Direction

Cara's synsvinkel:

Jeg sad i mit værelse igen. Helt alene. Jeg kunne mærke dem. Deres kolde klamme ånde og øjne, som kun trolde og monstre havde. Det var nu. Anfaldet. Det kom tilbage. Jeg kunne mærke Dæmonerne overtage min krop.

"Kom med os!" "Kom nu Cara!" "Er du bange?" "Vis dem dit sande jeg!" "Gør det! Gør det!" hviskede de klamme stemmer inde i mit hovede.

Jeg faldt ned på knæ og tog mig til hovedet. "Gå væk med jeg! lad mig være i fred!" råbte jeg i rædsel. Jeg skreg da det blev for meget og pludselig var de væk. Alting stod klart igen.

Jeg rejste mig og satte mig grædende op i sengen igen.

•••

Jeg havde sneget mig ud til døren hvor Maura stod og ventede. Vi hoppede hurtigt over hegnet og flygtede indtil byen ligetil at koncerten startede. "Jeg kan ikke Maura! Her er for mange mennesker!" Jeg bliver utryg når der er mange mennesker omkring mig.

De kunne måske se at mit hovede er fyldt med dæmoner?

"Se!" råbte hun og pegede på nogle store vagter, som uden tvivl var fra anstalten. "Løb!" råbte jeg og løb min vej, da de havde fået øje på mig.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne igennem mængden af mennesker og ind i et rum. Det lød som om One Direction var gået af scenen.

Jeg begyndte at løbe igen, da vagterne kom ind i rummet. Jeg løb ud at kiggede mig om ind i en eller anden.

Jeg kiggede personen og stivnede så. Jeg skal jo nok sige undskyld eller noget, men jeg kan ikke! "Er du okay?" spurgte personen.

Jeg nikkede stille og kiggede ned i jorden. "Hvad er dit navn?" spurgte han så.

Jeg rystede på hovedet og vagterne fik mig så fanget. "Cara!" fik jeg stammet ud. "Harry. Harry Styles!" råbte han venligt tilbage.

Jeg har lige dummet mig foran Harry Styles fra One Direction. Flot Cara!