Demons (1D)

Thanks...

Cara's synsvinkel:

Jeg sad på ved et bord med min mobil imens drengene havde soundcheck. "Hej Cara!" sagde en drenge stemme bag mig. Jeg vendt mig rundt og kiggede overrasket på personen.

"Luke? Hvad laver du her?" Jeg gav ham et stort kram, da han lige var den person jeg havde brug for!

"Jeg har lidt tid fri, så jeg tænkte at jeg ville bruge tiden sammem med dig! har du lyst til det?" spurgte han forsigtigt.

"Meget gerne! Hvad skal vi lave?" spurgte jeg smilende. Han vippede med øjenbrynende og viste mig sin mobil. "Telefonfis?" spurgte jeg undrende.

"Duh! Nej! Starbucks, ligsom da vi var yngre!" svarede han og trak i mig.

@Luke5SOS: Day of w. @Cara_Collins !!! x

Jeg fniste af det billede han havde fået en til at tage. {Se det på min FF Twitter: EmyLouis }

@Cara_Collins: Who's that stranger?:) @Luke5SOS x

Jeg brugte det samme billede.

Vi gik hen til den nærmeste Starbucks, hvor vi fik noget at drikke. "Hvad er der med dig, Harry og Louis?" spurgte Luke bekymret.

Jeg kiggede ud af vinduet og tilbage på ham. "Til Awardshowet igår fik jeg en fornemmelse af at noget dårligt ville ske, det så Louis og han fik så presset ud af mig hvad det var... Harry blev sur fordi jeg ikke fortalt det til ham, men jeg ville ikke ha' at nogen skulle vide det!" Svarede jeg og sukkede opgivende.

"Kan jeg gøre noget?" spurgte han medfølende. "Nej, Luke..." svarede jeg høfligt. "Men kan ikke li' at du er ked af det!" Han kiggede sørgeligt på mig.

"Luke, jeg klarer mig!" svarede jeg grinende. Han nikkede forstående.

"Det ved jeg... Så, hvordan går det med dine små venner?" spurgte han lidt stille. "Jeg ved det ikke rigtigt..? Når jeg er sammen med Harry er de pist væk, men så kommer de igen, når jeg ikke er?"

Han kiggede undrende på mig. "Mærkeligt? Nå, vi må hellere komme tilbage til de andre!" svarede han. Jeg nikkede mig enig.

•••

"Cara?" Jeg vendt mig om. Louis. "Hvad er der?" spurgte jeg koldt. "Jeg har fortalt Harry at jeg også var med i det... Han er flov..." svarede han undskyldende.

Jeg kiggede overrasket op fra gulvet. "Hvad gjorde du?" mumlede jeg forbavset. Han nikkede. Han skulle til at gå, da jeg stoppede ham. "Tak..." sagde jeg og smilede forsigtigt.

Han gav et nik med hovedet og gik så.