Demons (1D)

Tell you the ugly truth?

Cara's synsvinkel:

''Dræb ham! Gør det af med ham nu! Tag også de andre drenge med! Er du blevet forelsket? Dræb ham eller vi gør det for ham!'' De skrækkelige stemmer lavede altid hærværk i mit, i forvejen, skrøbelige hovede!

''Harry, jeg bliver nødt til at gå nu!'' sagde jeg og prøvede at smile til ham. ''Jeg har det ikke så godt...'' tilføjede jeg og kiggede i jorden.

''Okay, jeg følger dig hjem!'' svarede han og smilede et trøstende smil, som jeg umuligt kunne sige nej til.

''Okay...'' mumlede jeg og vi sagde så farvel til drengene, inden vi satte kursen mod mit hjem. ''Harry, der er noget jeg skal fortælle dig, men jeg ved ikke hvordan du vil reagere?'' mumlede jeg og kiggede på vores fødder, som roligt førte vej.

''Hvad er det? Du kan fortælle mig alt!'' Sværgede han og stoppede op. Jeg kiggede tvivlene ind i hans øjne. ''Jeg... Jeg er... Besat...'' Jeg ventede spændt på hans svar.

''What?!'' Han begyndte at grine, men indså hurtigt at det ikke var for sjov. ''Hvad er du?'' spurgte han mistroisk.

''Jeg er besat af dæmoner...'' sagde jeg flovt. ''Det er jo sygt! Har du en eller anden psykisk lidelse eller hvad?'' spurgte han og kiggede på mig som om jeg var sindsyg.

''Nej Harry! Det er en gave! Jeg kan gøre ting og se ting!'' svarede jeg bedende om at han ikke skulle gå.

''Du er jo syg i hovedet!'' råbte han og gik. ''Nej Harry! Lad vær med at gå!'' græd jeg og plagede ham om at blive.

Pludselig var jeg ikke længere mig selv.

Jeg farede hen til ham og rev hans kop ud af hånden på ham med øjnene. ''Jeg er besat af dæmoner, jeg har ikke en psysisk lidelse!'' sagde jeg vredt.

Han kiggede mere eller mindre skræmt på mig og gik så direkte forbi. Og der blev jeg normal igen.

Jeg skyndt mig hjem.

Jeg skulle bare ha' fat i ham igen. Han må bare ikke fortælle min hemmelighed!

•••

Jeg lå i min seng med nattøj på, da jeg greb min telefon og begyndte at skrive til Harry for 17 gang idag.

'Harry...

Jeg ved at jeg ikke skulle ha' fortalt dig det, og du synes sikkert at jeg er sindsyg... Men nej, det er jeg ikke og det jeg allerhelst vil ha' lige nu er dig! Men jeg er nødt til at sikre mig, at du ikke fortæller min hemmelighed videre? Please? Bare hold på den...

-Cara'

Jeg sendte den og lagde min telefon på bordet. Pludselig kunne jeg høre en der kravlede op af muren. Jeg satte jeg mig hurtigt op og kiggede over mod vinduet.

Lige pludselig kom Louis' fjæs frem. ''Louis?'' Jeg kiggede mærkeligt på ham. ''Ja, kan du hjælpe lidt?'' spurgte han lidt besværet, og jeg hjalp ham så ind på gulvet.

••••••••••••••••••••••••••••••••

Bum! Den grimme sandhed lige i hovedet på Harry! Hvad synes I? Skulle hun ha' holdt hemmeligheden for sig selv eller reagerede Harry bare forkert? Jeg kan godt forstå Harry's reaktion!

Men kan Cara måske mere end hun fortæller? Og hvad vil Louis dog?

Ih! Han ejer en fodboldklub nu! Doncaster Rovers, mit hold!

Husk at Like 'WattPad Denmark' på facebook og del den på jeres bøger❤️

Og derefter kan I jo læse 2'eren af Revenge, Forgiveness!❤️👌 Super bog! Og hvis I ikke er til Niall, så læs da lige School Girl❤️ Hyg jer!❤️

-Louis' Girl xx