Demons (1D)

Then this is a goodbye?

Cara's synsvinkel:

"Hvad? Holdt du af mig?" spurgte jeg forsigtigt. Hun nikkede. "Cody, hils på din storesøster!" Min mor løftede ham over til mig.

Jeg fik ham i armene. "Søsser!" hvinede han. "Hej Cody..." hviskede jeg smilende. "Mor, mød din søsters søn, Luke!" sagde jeg og skubbede lidt til ham. "Hej Kim!" sagde han genert.

"Hej Lukas! Du er også blevet en stor dreng!" svarede hun smilende. "Mor, Kiera har en mulighed for at komme af med sine dæmoner! Hver gang jeg er sammen med Harry, besætter de mig ikke?"

Hun kiggede undrende på mig. "Cara, det er ikke muligt?" "Jo, mor! Jeg ved det er totalt skørt, men det sker! Jeg føler andres følelser igen!" Hun gik hen til Harry.

Han tog fat i hans hånd.

Harry's synsvinkel:

Cara fik helt sorte øjne og da Kim slap mig, faldt hun om. "Hun havde ret?" Kim kiggede smilende på mig. "Bare rolig. Hun sover bare..." tilføjede hun.

•••

Cara, Kim og Kiera stod ude ved Kim's bil, da de skulle til og afsted. Cara kom stille gående med et undskyldende blik i øjenene.

Cara's synsvinkel:

De andre satte sig ind i bilen imens jeg gik hen til drengene. "Er det her så et farvel?" Spurgte Harry trist og kiggede i jorden.

"Nej... For dem er det, men ikke for mig!" svarede jeg. Han kiggede opmærksomt op. "Bliver du?!" spurgte han nærmest lykkeligt. Jeg nikkede glad.

Harry krammede livet ud af mig. Det udviklede sug hurtigt til et gruppekram.

•••

"Farvel, Cara og drenge!" sagde Kiera fra vinduet i bilen. "Farvel, Kiera!" svarede vi i kor. "Pas nu på dig selv, skat! Og husk nu lige at du har fødselsdag imorgen!" sagde min mor.

Hvad? "Men det har jeg da haft?" Drengene gav mig blikke. "Ja, det troede alle men du er rigtigt født D. 11 september!" svarede hun glad.

"Nå okay? God tur tilbage til London!" sagde jeg inden hun nikkede og rullede ruden op. De vinkede og kørte ud af parkeringspladsen.