Demons (1D)

Not your pranks!

(En måned efter)

Harry's synsvinkel:

"Skal du med udenfor?" spurgte Niall og kiggede spørgende på mig. "Næh... Jeg har ikke lyst!" svarede jeg slasket. "Hey lad, hun gjorde det for din skyld... Hun kommer tilbage!" sagde han og gav mig et klap på skulderen.

Cara's synsvinkel:

Jeg savnede Harry så meget at jeg havde skrevet hans navn på en væg?

Gid jeg kunne læse tanker og se om han var kommet videre. Jeg kunne jo ringe til en af de andre fra 1D? Ikke Louis, for han synes jeg er en hun-bæst!

"Jeg ringer altså til Zayn!" sagde jeg til mig selv.

Zayn-Z
Cara-C

Z: Cara! Du lever!

C: Ja... Hvordan har Harry det?

Z: Ikke godt! Han har ikke været ude i snart en uge... Hvordan har du det?

C: Det ved jeg ærligtalt ikke! Jeg savner Harry, men det her er bare bedst...

Z: Jeg forstår godt at du vil beskytte ham, men han savner virkelig også dig!

C: Jeg ved ikke rigtigt..?

Z: Kom over til stadionet nu, så får Louis Harry væk imens?

C: Okay...

Jeg tog min taske og gik over mod dem.

•••

"Caaaaaara!" hvinede Liam og trak mig ind i et kram. Jeg krammede slet ikke tilbage. "Du ser smadret ud!" Han trak sig og kiggede på mig.

"Det er jeg også... Hvad var det I ville?" Spurgte jeg træt og udkørt.
.
"Vil du ikke nok snakke med Harry? Han er helt ulykkelig, og det er du også!" Plagede Niall.

"Hvorfor? Jeg kan skade jer alle!" spurgte jeg trist. "Det ville du aldrig kunne gøre! Det er du for sød til!" svarede Zayn. Jeg sukkede og kiggede på dem. "Okay, jeg gør et forsøg mere på at styre det..." svarede jeg sukkende.

"Godt!" jublede de.

•••

Vi havde aftalt at jeg skulle være en lille overraskelse til Harry efter deres koncert. Jeg skulle gemme mig bag sofaen i backstagerummet også springe frem når han satte sig.

"De kommer nu!" sagde Lou, deres stylist, og jeg satte mig så på hug bag den.

Jeg kunne høre dem sætte sig rundt omkring i rummet og jeg kunne se at Harry satte sig foran mig i sofaen.

Jeg begyndte at løfte ting på bordet foran ham, og rejste mig så op bag ham. Jeg slyngede en vandflaske ind i muren, da han sad med sin telefon oppe i snotten.

"Harry, bag dig!" sagde Niall og pegede på mig. "Jeg gider ikke dine pranks!" svarede han bare koldt. Fuck dig!

Jeg løftede et spejl ind foran ham, så man kunne se mig i baggrunden. Han vendt sig hurtigt om og kiggede på mig.

"Hej Harry..." sagde jeg med et forsigtigt smil.

"Cara? Er det virkelig dig?" spurgte han forbavset og rejste sig op. "Ja..." svarede jeg glad og smilende. "Hvor har jeg dog savnet dig!" sagde han og trak mig ind i et knogleknusende kram.

"Jeg har også savnet dig!" svarede jeg og indåndede hans duft.

Den var god nok, det var ham!