Demons (1D)

Cara's plan

Cara's synsvinkel:

Da vi kom ind i rummet, sad Louis på knæ med ryggen til os. Harry løb hen til ham og hjalp ham op, men han blev hurtigt aggressiv. Han fægtede med armene imens han råbte og skreg af Harry.

Jeg stod i døråbningen og holdt mig forskrækket for munden. Harry prøvede at holde ham, så jeg løb hen og trak Lottie væk.

Jeg holdt om hende på en beskyttende måde imens vi begge kiggede væk. "Louis, stop nu!" Råbte Harry af ham. Harry fik Louis lagt ned imens han begyndte at tude.

Lottie gemte sig i mit favn, da Louis skræmte hende. "Rolig nu, Louis!" Harry satte sig på ham, da han prøvede at komme fri. Jeg tænkte hurtigt, så jeg slap Lottie og løb hen til Louis.

"Harry, pas på!" Han flyttede sig hurtigt. "Louis, kig på mig! Luk øjenene og tænk på noget smukt" Han kiggede mig mistroisk i øjenene, men gjorde det lidt efter.

Jeg førte langsomt min hånd hen over hans ansigt, så en besværgelse fik ham til at sove. Jeg åndede ud og fjernede mig fra ham. "Han vågner om ca. 1 time... Han kan godt ha' lidt svimmelhed, så giv ham noget stærkt te"

Lottie nikkede forstående. "Hvorfor gjorde han det?" Spurgte hun forvirret. Harry og jeg kiggede på hinanden. "Hvis jeg kender ham ret, så er han ked af det..." Svarede Harry sukkende.

"Han råbte noget med at 'de finder hende' 'de slår hende ihjel'?" Jeg kiggede på Harry. "Han er ikke ked af det, han er bange?" Sagde jeg forbavset.

Jeg løb hen og daskede ham på kinderne indtil han vågnede. "Cara?" Jeg nikkede. "Op med dig!" Sagde jeg hurtigt og hjalp ham op.

"Louis, før du besvimede sagde du noget om at 'de finder mig'? Hvem vil finde mig?" Spurgte jeg. "Dem der kidnappede dig! Du så deres ansigter, deres måder at gøre tingene på og deres bil!" Svarede han.

"Måske ikke mig, men én anden, der kender til mine evner?" Jeg tænkte meget over min egen kommentar. "Vi må finde de andre!" Sagde Harry afklaret.

•••

Vi havde samlet alle og forklaret dem det hele. "Men hvad skal vi gøre?" Jeg tænkt over det. "Jeg har en idé! I skal til et awardshow imorgen, ik?" De nikkede.

"Jeg tager med!" Svarede jeg afklaret. "Men du kan jo ikke li' mennesker?" Jeg rystede på hovedet. "Men hvis vi er heldige, er kidnapperne også til showet!" Svarede jeg. "Hvad vil du gøre? Hilse på dem?"

Jeg rystede på hovedet. "Vi lokker dem i en fælde!" Svarede jeg snedigt.

(Næste dag)

Vi stod på den røde løber og kiggede efter kidnapperne. "Kan du se dem?" Spurgte Harry stille. Jeg rystede på hovedet. "Virk nu normal, babe!" Han skruede smilet på og poserede lidt til kameraerne.

Sjovt nok, var det hele udenfor i en kæmpe have.