Demons (1D)

Just Bad A Dream

Cara's synsvinkel:

Jeg vågnede op på en sofa. Jeg satte mig op imens jeg stille fik synet tilbage.

"Hvor er jeg?" hviskede jeg stille til mig selv. "Hjemme hos os!" Kom det fra en stemme over i hjørnet. Jeg sprang om bag sofaen i chok og kiggede stille op fra mit skjul.

Det var hele One Direction. "Okay..?" svarede jeg lidt skræmt. "Er du okay? Du skreg og råbte i søvne?!" Spurgte Niall. "Det var... Det var bare en slem drøm..." svarede jeg genert.

Pokkers dæmoner!

"Er du sikker?" spurgte Harry bekymret og kom hen imod mig.

Jeg kiggede skræmt på ham og nikkede bestemt. "Hvad er der? Du ser ud som om du har set et spøgelse?" spurgte han.

Jeg bakkede i takt med at han kom hen imod mig. "Jeg har det fint! Er du sød at gå lidt væk?" spurgte jeg mere eller mindre skræmt.

Igen. Genert og bange! "Selvfølgelig!" svarede han smilende og satte sig i sofaen. "Jeg... må gå nu!" sagde jeg lidt akavet og skulle til at gå, da en eller anden tog fat i min arm.

"Du må altså godt blive hos os!" sagde Liam venligt. Jeg kiggede på hans kæmpe hånd, som sad klistret fast på min arm.

"Nej tak... Det- hyggeligt at møde jer! Og tak!" svarede jeg og rev mig løs. Jeg var hurtigere ude af døren end lynets hastighed.

(Næste dag)

Jeg gik på kanten af sådan en slags hæk, bare i mursten istedet for grene og blade... Jeg gik stille længere hen imens jeg nynnede en melodi. Pludselig fik jeg overbalance og faldt ned af kanten.

Lige ned i armene på en eller anden?