Demons (1D)

He blamed it all on me

Cara's synsvinkel:

Jeg kiggede på Niall, som stod med halv åben mund imens han kiggede overrasket på mig. "Hvad er der galt med ham?" Spurgte han undrende.

"Ret meget, er jeg bange for" Svarede jeg sukkende.

•••

Lottie og jeg sad og snakkede, da Louis kom brasende ind. Han var tydeligvis sur imens han gik vredt over til mikrofonerne. Han skulle til stemme-træning med Helene nu, så han skulle selvfølgelig bruge dén.

"Louis? Jeg er ked af det..." Sagde jeg stille. "Er du virkelig?" Spurgte han koldt og klikkede de små dele til mikrofonen sammen. "Ja... Kan vi ikke snakke om det?" Han vendt sig om mod os.

"Hvorfor? Dig og Harry har det jo så perfekt, at I er ligeglade med os andre! Og du er den værste af jer! Hvis du ikke var kommet, havde jeg haft Eleanor, Harry havde været normal i hovedet, og ingen af os skulle tænke på alle dine 'bivirkninger'!" Råbte han vredt lige ind i mit hovede.

Jeg gav et spjæt hver gang han satte tryk på et ord. Lottie holdt om mig imens jeg kiggede ned med lukkede øjne. "Du er syg i hovedet, Louis! Styr dig lige!" Råbte Lottie vredt.

"Hun har været kidnappet også vidt jeg ved, var det dig der var helt oppe og køre for at finde hende!" Jeg kunne mærke nogle tårer rende ned af mine kinder.

Jeg kiggede op på Louis, som så lidt fortrydende ud, men med en vred facade oppe foran det fortrydende. Jeg rejste mig op og kiggede vredt på ham.

"Det vil du fortryde! Der er en grund til at jeg er her, og din ex er ikke grunden længere!" Jeg kiggede ham i øjenene imens jeg knyttede næverne.

"Jeg har hjulpet dig med dine problemer også sviner du mig til? Du er et dårligt forbillede for ALLE jeres fans! Vil du virkelige lære dem at det er fedt, at svine folk til? Huh?" Spurgte jeg og kiggede fokuseret på ham.

"Hvad med Kiera? Og Cody? Vil du lære dem at dæmoner og mærkelige kærlighedsaffærer er gode at ha'?" Spurgte han provokerende. "Så vidt jeg ved, skal der to til at danse en tango? Du er selv en del af kærlighedsaffæren, love"

Jeg provokerede ham lidt, så han måske ville stoppe. "Jeg har ikke selv valgt det! Man vælger ikke selv, hvem man forelsker sig i..." Mumlede han vredt.

"Nej, netop" Svarede jeg og gik. Louis vidste det nok ikke, men han sårede mig rigtig meget med hans hardcore ord, der nemt kunne skære igennem hud og knogler... Og hjertet.

Tårerne havde frit spil, selvom der ikke var nogen, der havde givet dem lov? Jeg kiggede ikke op før jeg kunne høre fodtrin. Bekendte fodtrin. Harry's.

Jeg prøvede at tårer mine øje, men jeg nåede det ikke før Harry så det. "Cara?" Spurgte han og tog fat i mig. Jeg kiggede trist på ham.

"Hvad er der sket?" Spurgte han bekymret. "Han er der inde..." Mumlede jeg og kiggede i jorden igen. "Hvad har han sagt til dig?" Harry prøvede at få mig til at kigge på ham.

"Han sagde at alt det her er min skyld" Harry rystede på hovedet. Han skulle til at sige noget, men så langt nåede han ikke. En masse høje brag og Lottie's stemme lød.

Harry og jeg kiggede på hinanden inden vi spurtede ind, hvor vi fandt Louis i færd med at splitte alting ad.