Maybe us?

Fix it

Jeg ligger i sengen da min telefon pludselig ringer. Jeg rejser mig op og tager den, det er Niall. Fuck.
"Hej" siger jeg så sukker sødt jeg kan.
"Hej!" Siger han tomt.
"Hvad ville du?" Spørger jeg lidt irriteret, selvom det var ham det burde være sur lige nu.
"Jeg ringede for at høre om du ville havde en chance til? Eller om du ville slå op" siger han, det ramte mig hårdt. Lige i hjertet. Men alligevel, fik jeg en følelse af skuffelse, på en måde. Vi var jo egentlig ikke kærester? Var vi? Jeg har ikke sagt ja til noget. Fuck jeg lyder egentlig som Cody.
"Zendaya" hører jeg Niall sige i den anden ende af røret.
"Je-jeg æhh" jeg kunne ikke svare, jeg var panik slagen, jeg kunne lide Niall, med hvad med Harry? Og Cody? Og hvad så med Ezra. Og ham fyren fra baren lemon, eller Noah? Jeg spiller jo et spil med dem alle sammen.
"Hvad føler du for mig, og hvad tror du jeg føler for dig?" Spørger jeg Niall.
"Jeg elsker dig, og jeg tror du elsker mig, de blikke, de smil. Kyssende" siger han. Jeg bidder mig i læben.
"Jeg bliver nødt til at smutte" siger jeg og lægger på. Jeg må bekræfte hvad jeg har gjordt.
E=Ezra Z=Zendaya
Z: hvad føler du for mig?😕
E: kærlighed😌
Z: hvad ville du tro jeg følte for dig?😕
E: det samme, jeg kan se det i dine øjne😍 dit smil, din opførsel.
Z: 😕😳

Jeg skrev så til Cody. For at bekræfte ham, med.
C=Cody Z=Zendaya
Z: hvad føler du for mig?
C: ikk' en skid, din player, hjerte løse, iskolde væsen!😐
Z: før du begyndte at hade mig!😐
C: jeg troede der var en gnist mellem os, men ligesom gnister går de ud. Og det gjorde vi også😥

Det ramte mig hårdt. Har jeg været så ond, mod alle? Har jeg været en snob? En diva? En dulle? En ny udgave af Cody? Så mange spørgsmål! Jeg rejste mig fra sengen løb over til Cody og bankede på døren, heldigvis var det Cody, men jeg kunne høre at han ikke var just glad for at se mig.
"Jeg elsker ogs' dig, eller jeg gjorde, og jeg ved ikke om jeg stadig gør det" siger jeg og ser ham dybt i øjnene. "Undskyld" siger jeg efter en kort pause. Han ser forbavset på mig.
"Tilgivet" siger han, "bare lad være at rode med mit hjerte igen" siger han. Han træder et skridt tættere på mig og giver mig et blidt kys på mine læber. Jeg smiler og løber over til mig selv igen, inden jeg går ind råber jeg:
"Det skal jeg nok"
Bagefter ringer jeg til alle de drenge jeg har spillet 'spillet' med.
Jeg undskylder, nogen surere end andre. Der jeg er færdig smider jeg mig i sengen.
"Endelig kan jeg starte forfra" mumler jeg, og smiler.