Jeg har fået tørt alle tårerne væk. Og er på vej ud af døren, da jeg bliver standset af Miranda. Den populære.
"Når nå når" begynder hun, "endnu en der vil vælte mig af tronen" siger hun og ser på mig med et ondsindet blik.
"Nej, jeg ville bare" begynder jeg og går hen mod døren. Da jeg åbner ser jeg en af hendes bitches. Jeg sukker og går tilbage til Miranda. Jeg stiller mug lige foran hende. Jeg er træt af hende.
"Hvad vil du" siger jeg hårdt.
"Hvad tror du?" Siger hun med sin snobbede lyse stemme. Jeg får lyst til at give hende en lussing. Og istedet for at styre mine lyster slår jeg hende, lige på kinden med min flade hånd. Det giver et klask, sol et ekko gennem det lille badeværelse. Hun tager sig til kinden.
"Av" siger hun. Jeg vidste hun ville udføre en scene. Men jeg var foran. Jeg begyndte at græde falsk. Og gik ud. De fleste stod bare og stirrede på mig.
"Undskyld" starter jeg, "jeg er bare så glad idag" siger jeg. Cody ser ned på mig og smiler.**********
I kantinen
Jeg sidder ikke ved de populæres bord. For det vil jeg ikke. Jeg vil sidde sammen med mine venner.
"Jeg vil bare ikke havde biologi!" Siger Clara. Hun ser trist ud. Jeg små griner af hende. Jeg mærker en hånd på min skulder, og kigger op. Jeg ser Miranda. Jeg sukker.
"Hvad vil du nu!" Spørger jeg irriteret.
"Jeg skal bare lige låne dig" siger hun med sin klamme stemme. Jeg rejser mig op og følger efter hende.
"Hvad" spørger jeg.
"Jeg ville bare lige sige, vi ses!" Siger hun, jeg ser undrende på hende. Men så bliver jeg skubbet ind i et skab. Jeg når ikke at gøre modstand før døren låser.
"LUK MIG UD!" Skriger jeg.
Men jeg kan høre fodtrin der går. Jeg sænker ned i knæ. Et par tåre løber ned af min kind.
"Bitch" hulker jeg.
![](https://img.wattpad.com/cover/45920956-288-k827127.jpg)
YOU ARE READING
Maybe us?
FanfictionDenne historie handler om Zendaya bluo. Hun er 16 år. Bor i Danmark men er født og opvokset i Californien! Hun har en nabo, der viser sig at være Cody Smith, som åbenbart er skolen mest populære dreng... Zendaya syntes alligevel at han er den mest...