Maybe us?

Hell water, it kill me!

Jeg orker ikke at skrige mere, sætter jeg mig ned. Jeg sætter mig ned i en sække stol der er inde i lokalet. Det er et slags alt muligt rum. Med rengørings midler koste stole. Alt! Jeg kigger lidt rundt i lokalet og ser noget papir.
"Yes!" Mumler jeg. Jeg tager papiret i hånden og begynder at lede efter en blyant, men der er tydeligvis ikke noget. Af alt i verden! Så er der ikke en blyant! Lige når man har brug for en?!
Jeg sætter mig i lænestolen igen.
Jeg rejser mig op og går hen og tjekker om det overhovedet var muligt at skubbe papiret ud. Men det ka' man ikke, døren. Den... Den er så tæt som noget overhovedet kunne være. Jeg sætte mig ned på gulvet men mærker straks at jeg sidder i noget vådt. Jeg rejser mig hurtigt op. Jeg kigger ned på vandet, jeg sad i. Der kommer hurtigt mere og mere ind i rummet.
Jeg begynder at banke på døren i panik. Vandet går mig allerede til knæene efter et minut eller to.
"HJÆLP!" Råber jeg så højt jeg kan. Jeg begynder at græde, tårerne løber om kap ned af mine kinder. Vandet får mig nu til halsen. Jeg trækker vejret hurtigt og ustabilt. Jeg prøver at banke på døren men der er for meget vand. Jeg råber, indtil vandet dækker min mund, jeg kigger op i loftet og prøver at slappe af selvom det er virkelig svært når man ved at man skal dø. Jeg orker ikke at råbe mere jeg tager bare dybe indåndinger. Jeg kan mærke vandet der langsomt dækker mit hår, jeg tager en dyb indånding, og dykker ned. Jeg leder efter en udvej. En kanal eller noget. Jeg kan mærke at min luft forsvinder. Jeg finder et hul. Et slags hul. Jeg åbnede det så noget af vandet løb ud. Men der kom stadig mere cand ind. Vandet løb ind og ud. Jeg svømmede hurtigt op til overfladen igen i og trak vejret.
"HJÆLP MIG DOG" råber jeg, "KAN I IKKE HØRE!" Fortsætter jeg og hulker.
"FOR FANDEN MENNESKER JEG DØR!" Råber jeg mens tårerne triller ned af mine kinder.