Maybe us?

Saved by Cody?!

Døren åbnes og alt vandet flyder ud over personen. Jeg falder med vandet og landet på personen. Jeg kigger på ansigtet og det er Cody. Jeg sidder driv våd oven på ham. Og han er blevet driv våd fordi han reddede mig. Fra at dø!
"Tak" siger jeg og trækker vejret som om jeg lige har vejret ude at løbe et Marton. Han smiler lidt til mig.
"Overraskende" siger han og griner lidt, men straks ændre han ansigts udtryk, "hvem lukkede dig inde" spørger han og ser utrykt på mig.
"Miranda" siger jeg kort.
"Hvorfor" spørger han. Jeg trækker på skuldrene.
******
Efter nogen timer hvor jeg har snakket med inspektøren og er blevet hentet.
Jeg sidder hjemme i min seng, og skriver med Cody på snapchat.
Jeg sender et billede af mig hvor jeg rækker tunge. Han sender et billede tilbage hvor der står 'ved du hvad' jeg svare 'nej' min telefon brummer i min hånd. Det Cody, han vil nok fortælle mig, hvad han ville skrive før"
"Hej" siger jeg.
"Hej" siger Cody, "jeg tænkte på om du ville følges til skole ballet?" Spørger han. Der var skole bal i næste uge ig jeg havde endnu ikke fundet en date. Men havde fået tons hvis af breve. Men afviste dem så sødt jeg kunne. For de var ikke noget for mig.
"Jeg ved ikke" siger jeg og bider mig i læben, "ud på altanen!" Siger jeg og lægger på og hopper ud på altanen.
Cody står allerede der ude.
"Hvad ville du sige?" Spørger jeg.
"Jeg syntes bare du smuk" siger han. Er han ved at blive den player han var. Eller mente han det. Der var så mange blandede følelser. Jeg går helt hen til kanten. Det samme gør Cody.
"Et lille kys" siger jeg og smiler skævt. Han læner sig frem mod mig og jeg mod ham. Vores læber mødes da jeg for over balance og ryger ud over kanten. Jeg ser bare jorden komme tættere og tættere på.