Maybe us?

I dont know myself

Skole, øv. Lige nu er jeg på vej til skole. Jeg kan egentlig godt lide skolen. Men jeg har bare været meget, kan man sige væk? Efter hver time gik jeg fra skolen indtil den nye startede. Så. Det kan man vel godt sige?

********
Nu står jeg foran skolen.
"Så det nu" mumler jeg, "nyt socialt liv!" Mumler jeg og går mod indgangen.
Da jeg åbner døren bliver der stille. Alle stirre på mig. Uden at blinke.
"Hey" siger jeg, for at bryde stilheden.
Jeg kan høre mumlen og hvisken. Døren går op bag mig. Jeg smiler da jeg ser Nicole og Clara. Det betyder ny begyndelse... Hos de populære. Jeg begynder at gå, det samme gør de bag mig, på vær side af mig. Jeg smiler skævt, og stolt af mig selv.
Jeg går bare, jeg føler at jeg er med i en film. Vind i mit hår og os der får i slowmotion. Eller det føltes sådan.
Jeg stopper op da Cody træder ind foran mig, med Luckas og Liam.
De går hen imod os.
"Hey" siger han. Og giver mig elevator blikket. Jeg smiler.
"Hey" siger jeg, jeg går op ved hans sidde. Vi fortsætter ned af gangen.
Er det her forkert? Det her er ikke mig.
Jeg er en fremmed. Jeg bryder den film agtige scene og løber ud på toilettet. Jeg ser mig i spejlet.
"Jeg ville starte en NY GOD begyndelse" hulker jeg, "jeg ville ikke være en total fremmed for mig selv. Jeg kan mærke min mobil brumme. Jeg hiver den op af lommen. Det Niall der ringer, jeg tørre tårerne væk, selvom han ikke kan se dem.
"Hej" snøfter jeg, og prøver ikke at lyde ked af det.
"Hej, jeg ville høre om du havde besluttet dig" siger han. En tåre løber ned af min kind.
"Niall" hulker jeg, "jeg vil ikke gøre dig ked, men jeg tror vi burde holde en pause" siger jeg mens tårerne løber om kap ned af mine kinder.
"Hvorfor?" Spørger han, og jeg kan høre gråden i hans stemme.
"Jeg skal først lære mig selv at kende" græder jeg og lægger på. Jeg ser mig selv i spejlet.
"Idiot!" Hulker jeg, og slår ned i bordet.