Through the dark /Harry Styles

Are you lying?

Love is like the wind, you can't see it, but you can feel it.
-Nicholas Sparks

******

"Jeg er gravid," mumler jeg og slipper en masse luft fra mine lunger.

Nu er det ude. Nu kan jeg ikke trække det tilbage. Nu ved Harry det, og han har sikkert en masse at sige til det.

Harry sætter vinflasken ind i skabet igen og vender sin krop om mod mig. Han står med åben mund, og hans øjne er helt store. Han tror tydeligvis ikke på det, jeg har sagt.

"Hv-hvad?" Stammer han.

"Jeg er gravid," gentager jeg med en højere stemme.

"Mener du det?" Spørger han fortvivlet med store øjne.

Jeg nikker stille og kigger op på ham.

"Lyver du overfor mig? For hvis det her er en joke, så er det overhovedet ikke sjovt," vrisser han.

"Jeg lyver ikke. Det er sandt," mumler jeg.

"Nej."

"Hvad mener du med nej? Det er sandt," udbryder jeg.

"Det kan ikke være sandt, er du ikke på p-piller?"

"Jo, men jeg må nok have glemt at tage dem på et tidspunkt," mumler jeg.

"Men.. Nej, det er ikke sandt," bliver han ved med at sige.

"Harry, hør på hvad det er, jeg siger til dig. Det er rigtig. Jeg er gravid. Jeg står ikke og lyver dig op i dit ansigt. Det kunne jeg aldrig finde på," understreger jeg.

"Har du været mig utro?" Spørger han, og jeg er lige ved at miste alt luften i min mave.

"What?! Hvad er det du beskylder mig for?" Råber jeg.

"Det er jo den eneste forklaring. Vi har altid brugt kondom, og hvis der har været en enkelt gang, hvor vi ikke har, så er jeg 100% sikker på, at jeg har noget at trække mig," udbryder han.

"Nej, for helvede. Hvorfor skulle jeg være dig utro efter alt, hvad vi har været igennem? Du burde vide bedre ind at kaste sådan noget i hovedet på mig," råber jeg.

"Hvordan vil du så forklare det hele?" Råber han og træder et skridt tættere på mig.

"Jeg ved det ikke. Like, kondomer er kun 97% sikre," vrisser jeg.

"Så det du siger er, at vi er den lille bitte 3%, som har været uheldige?"

"Nej, jeg ved det ikke, okay? Tror du ikke også selv, jeg er lige så overrasket som dig?"

Harry trækker på skuldrene.

"Jeg ville virkelig også gerne selv vide, hvad der har gået galt, men nu er det for sent, og nu er jeg blevet fucking gravid, og der er ligesom intet vi kan gøre ved det," råber jeg.

"Kan du ikke bare få en abort?" Spørger han.

"Nej, aldrig i livet om jeg ville få en frivillig abort. Det får du mig aldrig til," udbryder jeg.

Harry tager sig til hovedet.

"Hør, det er virkelig overvælende og kommer ud i det blå. Jeg må nødt til lige og ..." mumler han og peger bag sig hen mod døren, der fører ud fra stuen.

Han vender sig om og går ud af døren. Han efterlader mig helt alene i stuen. Lidt efter kan jeg høre en dør smække oppe fra førstesal. Han har sikkert lukket sig inde på sit kontor, eller en af gæsteværelserne.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre lige nu. Jeg er chokeret over hans reaktion. Jeg havde forventet, at han ville blive overrasket, men at han lige frem blev sur og beskyldte mig for at være ham utro. Der var min grænse, og den blev lige overskredet.