Through the dark /Harry Styles

Yes ... Or no?

"Hvor mange ting skal vi lige fjerne?" Spørger Harry nysgerrigt.

"Alle dem, der er i Violets højde. Medmindre du vil have alle dine ting ødelagt," siger jeg og rynker på panden.

"Okay," sukker han og fjerner nogle ting fra sofabordet. "Men vi behøver da ikke gøre det i alle rum?"

"Nej, det gør vi heller ikke. Vi kan bare gøre det i stuen, køkkenet, vores værelse og hendes nye værelse," sukker jeg.

I de sidste par måneder er der sket mange ting hjemme ved os. Violet skal til at flytte ind i sit eget værelse. Og for at være ærlig ... så glæder jeg mig ikke. Jeg kommer ikke til at sove klods op af hende længere. Nu kommer hun til at være helt nede for enden af gangen, og det er alt for meget for mig.

Men Harry mener, at det vil være godt, hvis hun sov et par værelser væk fra os.

Rend mig i røven, Harry Styles. Det er også mit barn..

Okay, det sagde jeg ikke til ham, men jeg tænkte det. Det endte dog med, at han fik sin vilje, og Violet har nu fået værelse for enden af gangen.

Vi tror begge, at der ikke går lang tid, inden Violet kan gå. Her den anden dag kunne hun trække sig selv op og stå, hvis hun holdte fast i noget. Så derfor går vi rundt i hele huset og Violet-sikre det, så hun ikke ødelægger noget eller skubber noget ned.

"Hvor lang tid har hun sovet?" Spørger Harry.

"I cirka en halv time. Så hun må meget gerne sove en time endnu," sukker jeg.

"Okay," sukker han med et lille smil.

Vi er begge to meget udmatte og trætte, da Violet næsten ikke har sovet hele natten. Hun har været vågen og har grædt det meste af natten. Hvis hun så endelig faldt i søvn, så gik der måske kun en halv time, inden hun var vågen igen. Og når hun sov i længere tid end en halvtime, så lå jeg bare og vente og drejede mig i sengen, indtil hun vågnede igen.

Jeg tror i alt, så har jeg nok kun fået 2 timers søvn i nat, og det samme gælder Harry.

Lige nu sover Violet til middagslur, så det er oplagt for Harry og jeg at gøre alt det, vi ikke kan, når hun er vågen. Det vil sige: fjerne ting hun kan ødelægge og gøre hendes værelse klar, så hun kan sove derinde i nat.

"Var det alt hernede?" Spørger Harry og kigger rundt omkring sig.

"Ja, det tror jeg," sukker jeg og kører min hånd gennem mit hår.

Jeg tager fat om den halvstore kasse, der står på stuebordet, men den er tungere end jeg havde forventet den ville være. Harry kigger på mig med et smørret smil og krydser armene. "Oh Gud, den er tung," stønner jeg og løfter den op i mine arme. Jeg stønner endnu en gang på grind af den tunge vægt, da Harry klukker.

"Skatter ... jeg kan se at kassen er meget tung for dig, men din stønnen gør mig lidt opkørt," klukker han.

"Siger du at mine smerter på grund af denne kasse tænder dig?" Spørger jeg med et løftet øjenbryn, mens jeg stadig kæmper med kassen.

"Ja en smule," smiler han. "Jeg skal nok tage kassen ud for dig, og så kan du begynde oppe på hendes værelse," siger han og tager kassen fra mine arme, hvor vi har puttet alle de ting i, som hun kunne ødelægge.

"Okay tak, og det skal jeg nok," sukker jeg og gaber.

"Træt?" Spørger Harry med et grin.

"Meget træt," smiler jeg.