Through the dark /Harry Styles

Auntie Gemma

"Happy birthday to you, happy birthday to you, happy birthday dear Violet, happy birthday to you," synger Harry og jeg i munden på hinanden, mens jeg holder et gammel videokamera op og filmer det.

Violet vågner langsomt op. Hun gnider sig i øjnene og kigger op på os, Harry og jeg, der står med et stort smil på læberne og flag i hånden.

Klokken er 06.30 om morgen, men jeg føler mig ikke spor træt. Min lille datter fylder 1 år i dag. Min lille datter har fødselsdag for første gang. For et år siden blev hun født.

Uanset, hvor mange gange, jeg tænker på det eller siger det højt, så lyder det ikke mere realistisk. Det er vildt, at jeg har en datter på ét år.

"Godmorgen, skat," smiler jeg til hende og aer hende over håret og trykker på pause på kameraet.

Hun kigger op på os med store, trætte øje. Hun aner ikke, hvad det er der sker, og at det er hende, som er midtpunktet i dag. Hun synes sikkert, vi er nogle idioter. Men det er nok ikke første gang, at hun har syntes det om os.

"Tillykke med fødselsdagen," smiler Harry og tager hende op af hendes tremmeseng, så hun sidder på hans arm. Han giver hende et flag i hånden, og hun ryster med det glad. Han kysser hende på kinden.

"Skal vi gå ned i køkkenet? Det kan være der er en overraskelse til dig," spørger jeg og aer hende over ryggen.

"Ja," siger hun stille.

Violet læner sit hovede mod Harrys skulder, da vi går ned mod køkkenet. Hun er stadig træt, men hvis vi havde vækket hende senere, så ville hun bare vågne af sig selv, og det er jo ikke helt sådan det foregår til fødselsdage.

Vi kommer ned i køkkenet, og Harry sætter Violet i hendes højstol ved bordenden. Foran hende ligger der to mindre gaver til hende. Harry og jeg sætter os på hver sin side af hende, så vi sidder overfor hinanden. Jeg tænder kameraet igen og filmer hende, mens hun skal til at åbne hendes gaver op.

Hun kigger først på Harry også derefter på mig.

"Det er til dig, åben dem," siger jeg og nikker mod gaverne. Hun bliver nok ikke specielt imponeret over dem, da Harry og jeg havde lidt problemer med hendes gaver.

Hun rækker ud efter den ene af pakkerne. Den er blød, så man kan nok godt gætte sig frem til, hvad den indeholder. Harry hjælper hende med at pakke den op. I pakken ligger der en trøje, hun smider den bare væk fra sig med det samme.

"Den er da flot, Violet," smiler jeg. Jeg rækker kameraet til Harry og tager trøjen op og holder den foran mig.

"Det er dig selv, der har købt den," griner Harry.

"Shut up," mumler jeg og kigger lidt mere på trøjen, inden jeg folder den sammen og lægger den foran mig.

Violet rækker ud efter den anden og sidste gave til hende. Den er flad og hård. Harry hjælper hende også med at pakke den op. Inde i gaven ligger der en bog med en masse dyrebilleder og dyrenavne. Hun ser ud til at interessere sig mere om bogen, end om tøjet. Det ændre sig sikkert engang om mange år.

"Er du glad?" Spørger jeg hende og aer hende over håret.

"Ja," svarer hun og kigger op på mig.

"Det var godt," smiler jeg og aer hende over håret.

*

Resten af formiddagen gik stille og rolig frem ad. Vi lavede egentlig ikke det helt store. Dagen føltes egentlig bare som en normal søndag. Indtil vi kom lidt længere ind på eftermiddagen, ændrede det hele sig lidt i hvert fald for Harry og jeg. Violet sov til middag, og vi begyndte så småt at gøre klar til, at vi fik gæster til Violets fødselsdag. Harry begyndte at gøre rent i hele huset, mens jeg dækkede bord og hurtig bagte nogle boller. Vi var et godt team og fik noget at gøre det hele klar, inden Violet vågnede op igen. Derefter var det kun nogle små ting vi manglede, inden vi var helt klar.