Through the dark /Harry Styles

It's my fault

*Babe, jeg er hernede nu. Kommer du? xo. Harry

Harry skriver til mig lidt over 16.00. Denne dag er egentlig gået ret hurtig, men okay, den har heller ikke været helt almindelig kedelig. Jeg skriver hurtig tilbage til ham.

*Kommer om 2 min, xo. Rose

Jeg pakker mine ting sammen, og tager min taske over min skulder. Jeg går ud af kontoret og ned til elevatorerne. Jeg skynder mig ind i en af dem og ned til stueetagen. Jeg går hen til Tracy og siger farvel til hende.

"Vi ses, Tracy. Harry henter mig nu," smiler jeg.

"Luksus, du bliver hentet. Gid jeg havde en kæreste, som ville hente mig," griner hun.

"Jeg troede, du sagde, du nød single-livet."

"Søde ven, det er snart et halvt år siden," griner hun.

"Så må du hellere tage på jagt efter en fyr," griner jeg.

"Ja, det må jeg nok," smiler hun.

"Men vi ses i morgen," smiler jeg og vinker. Hun vinker til mig, og jeg går gennem skydedørerne.

Ude på parkeringspladsen holder Harrys sorte Range Rover. Jeg går over til ham og sætter mig ind i bilen.

"Hey babe," smiler han.

jeg læner mig indover ham og giver ham et kys. Ligesom jeg læner mig tilbage i sædet, kommer den ulidelige smerte tilbage. Jeg tager mig til maven og tager en dyb indånding. Harry kigger bekymret på mig.

"Hvad sker der?" Spørger han. "Er du okay?"

"Det ved jeg ikke. Jeg har bare haft nogle smerter i mit underliv et par gange i dag. Jeg ved ikke, havd det er, men det gør virkelig ondt," svarer jeg.

"Tror du, det er noget alvorligt?"

"Det ved jeg ikke. Jeg håber det ikke," sukker jeg.

"Vi spørger bare en af jordmoderne i dag, okay?"

"Jah."

Harry starter bilen og kører ud på vejen. Der er helt stille på turen hen til sygehuset. Men ikke en akavet stilhed. En rar stilhed.

"Har du set noget til Mark i dag?" Harry bryder tavsheden.

"Nej."

"Det var godt," mumler han lavt.

"Ellers noget nyt?" Spørger han.

"Min praktikplads stopper allerede til sommer."

"Hvorfor? Varede den ikke 2 år?"

"Jo, det gjorde den. Men der er blevet lavet om på reglerne, så nu vare en praktikplads kun 1 år," forklarer jeg.

"Nå, okay. Så må vi håbe du bliver der."

"Ja, det håber jeg også," sukker jeg med et lille smil.

Harry parkerer ind på parkeringspladsen ved sygehuset. Vi går hånd i hånd derind og hen mod jordmoderhuset. Vi bliver henvist ind til et vente rum, hvor vi skal vente på, at det bliver vores tur til at komme ind. Der går heldigvis ikke særlig lang tid, inden der kommer en sygeplejerske ud til os for at kalde os ind.

"Hej, jeg er Karen," smiler hun og rækker hånden frem mod mig. Jeg tager hendes hånd, og hun ryster den.

"Rose," smiler jeg.

"Og jeg er Harry," smiler Harry og rækker sin hånd frem mod Karen. Karen tager mod Harrys hånd og ryster den.

"Rose, du kan bare lægge dig ned her," siger Karen og peger hen på en sort briks. "Og Harry, du kan tage denne stol og sætte dig på."