Through the dark /Harry Styles

Paella? Samosa? Tortilla?

Adrenalinen kører rundt i min krop, og smilet på mine læber kan ikke fjernes. Nyheden, om at jeg er blevet fastansat, er stadig helt ny - også selvom det er et par timer siden jeg har fået det af vide, og jeg er på vej hjem i min bil. Jeg fik næsten ikke lavet noget arbejde, efter Bennett var inde ved mig og fortælle mig om min nye stilling. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig, fordi jeg var så glad.

Fordi jeg er så glad.

Også med prikken over i'et, at Harry snart er hjemme igen. Det gør jo bare denne dag endnu bedre. Det er i hvert fald en af de bedste dage i mit liv, det sidste lange stykke tid.

Jeg kan heller ikke lade vær med at smile, da jeg låser hoveddøren op og går ind i huset, og Finn kommer løbende hen i mod mig. Han gør et par gange. Jeg sætter mig ned på hug og aer ham bag øret. Det er det bedste ved at komme hjem til et stort, tomt hus, som alligevel ikke er tomt. Der er altid en, som bliver glad, når jeg kommer hjem.

I de sidste par uger, er Finn og jeg også blevet rigtig gode venner. Men hvad kan man ellers være med en sød, lille hund, der altid er glad?

"Du er bare en cutie, hva?" Jeg har fået en træls vane ved at lave min stemme om, når jeg snakker til Finn. Nogen gange kan jeg slet ikke stoppe med at snakke sådan igen.

Jeg rømmer mig og rejser mig op igen. Jeg går op af trapperne og ind på mit kontor. Jeg smider min taske og slapper af ved tanken om, at jeg har weekend nu.

Derefter går jeg ned i stuen, hvor Finn ligger i sin kurv og tygger på et af sine gnavelegetøj. Jeg smider mig i sofaen og lægger mine hænder på min mave. Jeg aer blidt min mave med mine tommelfingre. Det er også en vane, jeg har fået eftersom min mave er blevet større.

"Finn?" Han kigger strak op på mig med det samme, jeg siger hans navn. "Kom så."

Han rejser sig op og løber hen til mig. Han hopper op i sofaen og lægger sig ved siden af mig. Han hviler sit hoved op af min mave. Jeg aer hans hoved med min ene hånd, og min mave med den anden hånd.

Jeg sukker, mens jeg zapper rundt på de forskellige kanaler. Af at det er en fredag aften, så er der intet godt fjernsyn. Jeg kan ikke engang finde et latterligt talkshow at se, og dem plejer der at være rigeligt af.

Jeg kigger på min mobil og bliver pludselig sulten. Min sult kan lige pludselig komme til mig når som helst, og jeg får pludselig lyst til alt, hvad der er spiseligt i verden.

Jeg beslutter mig for at ringe til Harry. Jeg er ret sikker på, at han er kommet af sit fly nu og er på vej her til, så han kan jo ligeså godt tage noget mad med?

Der lyder 3 bib, inden han endelig tager den.

"Hey babe!" Han lyder glad. Han er helt sikkert landet.

"Hvor er du lige nu?" Spørger jeg.

"Jeg har lige sat mig ind i min bil og skal til at køre fra lufthavnen. Hvorfor?"

"Er det muligt, at du kan bringe noget mad til mig?"

Han griner af mig, men det havde jeg også forventet.

"Selvfølgelig. Hvad vil du have?"

"Du må hellere notere det her," advarer jeg.

"Jaja."

"Jeg kunne godt tænke mig italiensk. En pizza, I think? Uh, kan du huske det der spanke sted, vi engang hentede mad fra?"

"Ja?"

"Ja, jeg kunne godt tænke mig en af deres tortillas igen, det er lige meget, hvad der er i. Og så kunne jeg også godt tænke mig en paella, det behøver ikke være en stor portion bare sådan en lille pakke."