Through the dark /Harry Styles

Don't worry

Senere på den dag fortale Harry drengene om sin beslutning. Da de var gået ud af bussen for at lade Harry være i fred til at tænke, havde de også selv snakket om, at det måske var på tide at tage en pause fra det hele. De ville og trængte også selv til at holde pause fra det hele. Da de mødtes igen, aftalte de så, at pausen ville starte i slutningen af året, også vil den vare mellem 12 til 18 måneder. Hvilket jeg også synes er fair, eftersom de har arbejdet intens de sidste fem år uden en rigtig pause fra det hele.

Men de vil stadig lave musik sammen. Det vil sige, at de kun holder pause fra at turnere, men ikke fra at skrive et nyt album. Det vil blive det sammen som det plejer. Og når de ikke bruger halvdelen af deres tid på at turnere, så har de jo også ekstra meget tid til at lave et album, og gøre det så perfekt som det kan være.

Så denne tour er pludselig blevet til den sidste tour i et stykke tid. Hvilket jeg tror bliver sundt for dem alle fire.

De sidste to dage er gået stille og roligt frem af. I hvert fald fra min side af. Jeg har ikke rigtig lavet andet end at ligge på sofaen i tourbussen og se nederen TV. Jeg bliver mere og mere doven, jo længere ind i graviditeten jeg kommer.

Men jeg klager skam ikke.

Drengene er hele tiden over mig, og de sørger for, at jeg har det godt hele tiden, og får det jeg vil have. Det er nu fedt nok. De er ligesom mine små tjenere. Hvis de bare havde snore i nakken, så kunne jeg styre dem og bruge dem som dukker, og så ville jeg lave mit eget teatershow eller noget.

Wow, skru ned for galskaben!

Men det ville nu alligevel være sejt..

Lige nu sidder jeg i sofaen - som jeg har gjort de sidste to dage - og zapper rundt på fjernsynet. Eftersom der ikke rigtig er noget i fjernsynet, som jeg gider at se, så ender jeg bare på en reklamekanal.

De værste kanaler, der er skabt.

En lam reklame om en ny, moderne støvsuger, som jeg tvivler på, at der er nogle som kan bruge, kører hen over skærmen. Jeg sukker dybt, men bliver dog på kanalen. Min tålmodighed løber snart op. Harry skrev til mig for 20 minutter siden, at han ville være henne ved mig indenfor en halvtime, så han har bare snart at dukke op, så han kan underholde mig, for det kan tv'et åbenbart ikke gøre længere.

Men pludselig er der noget på den lille skærm, som fanger min opmærksomhed. Hen over skærmen kører der en reklame. En kvinde står frustreret og snakker i mobil med en eller anden person. Hun klager over, at det er hårdt at være alenemor, og så ikke have tid til noget. I baggrunden kan man se en masse børn, der løber rundt og skriger af hinanden. Personen, kvinder snakker med, foreslår, at hun kan tage en weekend væk, mens hendes børn bliver passet, så moderen kan stresse af.

Det viste sig, at det var en reklame for hoteller, hvor det er forbudt for børn at komme. Men det er ikke det, som er pointen. Det var alt det, som skete i baggrunden. Børnene, som løb rundt og skreg. Hende kvinden kunne jo slet ikke holde styr på det.

Hvordan skal jeg nogensinde kunne klare det?

Jeg skal være mor.

Jeg skal være mor.

Jeg skal være mor, og det er først rigtig gået op for mig nu. Der vil være nogle, som vil kalde mig for mor resten af mit liv. Det er jeg ikke klar til. Jeg er ikke klar til at passe på et barn. Nej, nej.

Hele min krop ryster som sindsygt, og jeg skynder mig at slukke for fjernsynet, så der ikke kommer flere manipulerende reklamer. Min krop ryster, og mine håndflader begynder at svede.

Jeg skal være mor.

Det er umuligt. Jeg skal ikke være nogens mor. Det er ikke muligt. Jeg egner mig ikke til at være mor. Jeg kan knap nok finde ud af at passe på mig selv. Hvordan skal jeg nogensinde passe på et lille barn. Hvordan..