Through the dark /Harry Styles

Arsehole

En måned senere og jeg føler mig som en stor bold, der går rundt på to ben. Lige nu vil jeg kun have den tingest ud af min mave, og det kan ikke gå hurtig nok. Eller det er måske lidt ondt og kalde babyen for en tingest, men jeg er ret vrissen, og det har jeg været de sidste mange dage.

Jo tættere jeg er kommet på fødslen, er jeg blevet endnu mere vrissen.

Jeg er kommet til stadiet højgravid, hvilket også vil sige, at jeg egentlig kan føde når som helst. Barnet må selvfølgelig godt vente i et par uger endnu med at komme, men den kan komme når som helst.

Jeg kan ikke vente til, at jeg har født. Jeg glæder mig selvfølgelig meget til babyen kommer, men jeg glæder mig også til at blive tynd igen. Ikke at jeg var den tyndeste pind, inden jeg blev gravid, men jeg er bestemt blevet meget større på hele min krop, siden jeg blev gravid. Mine bryster er blevet større, jeg har fået bredere hofter, min røv er blevet endnu større, mine fingre er nærmest svulmet op til cocktail pølser, og mine fødder er hævet.

Det er ikke helt det fedeste.

Også selvfølgelig min mave. Min mave er blevet endnu større, og jeg tvivler på, at den snart kan blive større. Jeg kan ikke passe noget af mit tøj, og jeg går egentlig kun rundt i ventetøj, som også er næsten for småt. Jeg kan ikke engang sove i Harrys t-shirts om natten, hvilket virkelig går mig på.

Det eneste gode, der sker lige nu, er, at Harry er kommet hjem igen. Han har været hjemme hele dagen i dag, og han vil også være hjemme hele dagen i morgen. Hvilket jeg synes er rart. Det er efterhånden ved at være langtid siden, han har været hjemme i flere dage i træk, men det vil han jo snart være i lang tid.

Her den anden dag, fik Harry og jeg også lavet børneværelset færdigt. Indtil videre er det et meget kønsneutralt værelse. Men vi har dog planer om, at når vi finder ud af kønnet, så bliver det mere tydeligt at se, hvilket køn, der bor inde i det værelse.

Værelset kommer nok først i brug om et stykke tid, da babyen kommer til at sove i Harrys og mit soveværelse, hvor vi også har fået sat en vugge op til barnet, også når babyen bliver gammel nok, så flytter den ind i sit eget værelse.

Jo mere vi er parate til at barnet kommer, jo mere spændt og nervøs bliver jeg også.

Jeg er begyndt at glæde mig helt vildt.

Hele dagen har jeg gået rundt og lavet ingenting, jeg har lagt på min faste plads i sofaen det meste af dagen. For en halvtime siden gik Harry op i soveværelset for at tage en lur. Det gav jeg ham lov til, han så virkelig træt ud.

Jeg snakkede også med min far tidligere i dag. Jeg har ikke set ham i lang tid, og jeg tvivler også på, at jeg ser ham, inden jeg føder. Det er som om, at jeg falder længere og længere væk fra min far. Jeg havde ikke snakket med ham i over 3 måneder. Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at der gik så lang tid mellem. Men min far kan jo ikke lide Harry, det kan han stadig ikke. Og hvis der ikke snart bliver gjort noget ved deres forhold til hinanden, så ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg keder mig helt vildt, og det har jeg egentlig gjort hele dagen, uanset om Harry er hjemme eller ej. Jeg går op i soveværelset for at se om Harry stadig sover. Jeg kæmper mig op af trapperne til førstesal, som er blevet meget sværere og hårdere at gå op af, efter jeg er blevet højgravid.

Da jeg har vundet over trapperne, går jeg hen mod soveværelset.

Jeg åbner forsigtig døren derind til og kigger hen mod sengen. Harry ligger i midten af sengen ovenpå dynen under hans ene arm holder han om en stor bamse. Jeg tror aldrig, jeg har set ham sødere. Jeg lister tættere på sengen og beundre ham lidt. Finn ligger ved siden af ham og sover også.