Through the dark /Harry Styles

What? How?

"Vi ses," smiler Harry og kysser mig på munden. "Hav en god dag."

"Vi ses, og det skal jeg nok," griner jeg og kysser ham igen.

Violet, der sidder på Harrys arm, kommer med et lille hyl, der godt kunne lyde som et højt grin.

"Hvad? Må vi stadig ikke kysse foran dig?" Griner jeg og aer hende over kinden.

Hun ryster på hovedet.

"Nå, nå, det er måske dig, som bestemmer herhjemme?" Spørger jeg med et grin.

Hun nikker smilende.

"Okay, okay," griner jeg. "Men vi ses, Violet. Mor elsker dig. Kan du have en god dag med far?"

Hun nikker. Harry kigger stolt på hende med et lille smil. Mit hjerte smelter langsomt.

"Kan du give mor et kys, inden jeg går?" Spørger jeg og laver kyssemund.

Hun nikker og giver mig et kys på munden.

"Nå, jeg må hellere køre nu. Jeg er hjemme cirka klokken 16.00," siger jeg og træder ud af døren.

"Ja, okay. Jeg elsker dig," siger Harry.

"Jeg elsker også dig," råber jeg lige inden, jeg sætter mig ind i bilen.

Dagen, jeg har gået og ventet på, frygtet og glædet mig til, er kommet. I dag skal jeg begynde på arbejde igen. I dag skal jeg væk fra Violet igen.

Kan I høre mit hjerte briste?

Jeg starter bilen og kører ud på vejen.

Men jeg har også glædet mig til denne dag. I dag skal jeg se Tracy igen for første gang i flere måneder. Jeg savner hende, og hendes evige kontorsladder. Generelt så savner jeg bare at arbejde. Især efter jeg er blevet fastansat, er det kun blevet bedre.

Jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg var lidt bange for, om det mon ville blive mere stresset, kedeligt, eller det bare ikke vil være noget for mig, hvis nu jeg blev forfremmet. Men sådan har det slet ikke været. Det hele er kun blevet bedre. Jeg føler også, jeg kan trække vejret bedre, efter jeg er blevet forfremmet. Nu skal jeg ikke gå rundt i frygt for, at jeg ikke vil beholde mit job, for nu har jeg fået det.

Jeg føler dog lidt press for, at nu hvor jeg er blevet fastansat, så skal jeg også bevis, at det var det værd. At de ikke har fastansat den forkerte person.

Pludselig parkerer jeg foran bygningen. Da jeg går ud af bilen, bliver jeg med det samme ramt af den kolde vind. Det er isende koldt udenfor, og der er ikke engang noget sne.

Jeg synes, at hvis der skal være koldt, så skal der være sne. Hvis ikke der er noget sne, så skal det heller ikke være koldt.

Da jeg kommer ind i receptionen tør hele min krop op, og jeg får straks varmen. Jeg ser, at henne bag disken sidder Tracy på sin normale plads. Hun ser ud som hun plejer. Hendes blonde får er sat op i en stram knold, og hun har sine sædvanlige briller på. Hun er en smuk kvinde af sin alder.

Hun ser mig ikke, da jeg går forbi. Men jeg regner dog med, hun kommer op til mig senere, da hun godt ved, at det er i dag, jeg skal starte på arbejde.

Med det samme jeg kommer ind på mit kontor, føler jeg, at jeg er hjemme igen. Det går op for mig, hvor meget jeg har savnet dette kontor. Men glæden bliver dog spoleret lidt, da jeg ser, hvor stor en bunke papirer, der ligger på mit skrivebord og fylder næsten det hele.

Jeg sukker dybt, inden jeg går om bag mit skrivebord og sætter mig ned. Jeg kigger på billedet af Harry og jeg, der står op skrivebordet i en lille ramme. Jeg tørrer det hurtig af for støv, eftersom der ikke har været nogle herinde i ret lang tid. Jeg massere mine tindinger, inden jeg springer ud i mit arbejde.