Through the dark /Harry Styles

Don't be nervous

Roses POV.

Dagen i dag kan gå to veje. Det kan enten blive en af de bedste dage nogen sinde. Eller så kan det blive en virkelig træls dag. I dag får jeg af vide om jeg bliver fast ansat hos firmaet. For at være ærlig så er jeg skide nervøs. Jeg tror aldrig, jeg har været så meget nervøs, som jeg er lige nu.

Bennett kan komme ind af min dør når som helst og fortælle mig om min fremtid i firmaet. Dette job er virkelig mit drømmejob, og hvis jeg mister det, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg har det som om, at det er enten eller. Enten så beholder jeg jobbet, eller så bliver jeg husmor med 25 børn. Okay, jeg ved godt det måske var lidt at overdrive. Jeg skal ikke have 25 børn. Men forstå min pointe, jeg vil ikke blive en arbejdsløs husmor. Jeg vil være med til at tjene pengene.

Om jeg så skal arbejde i en klam pub, eller stå bag kassen hos Starbucks.

Men uanset, hvad så vil dagen i dag altid blive lidt god, for Harry kommer hjem i aften, og vil være hjemme i hele weekenden. Det er alt for langt tid siden, jeg har set ham, men han har forklaret overfor mig, at han har haft meget travlt de seneste par uger. Jeg har valgt at tro på det, han siger. Jeg savner ham bare meget, og glæder mig egentlig bare til at se ham igen, efter så lang tid, vi har været væk fra hinanden.

Men lige nu er det eneste mit hovede kan rumme, er hvornår Bennett kommer ind til mig. Der er det eneste, som kører rundt i mit hovede. Men det kører så også rundt med over 100 km/t.

Derfor får jeg også et chok og springer 10 centimeter op i min stol, da det banker forsigtigt på min dør. Nervøsiteten strømmer igennem min krop.

"Kom ind," råber jeg og retter min ryg.

Jeg får en stor knude i min mave, da jeg ser, hvem, der træder ind af døren.

"Må jeg godt komme ind?" Spørger Mark.

"Nej," svarer jeg koldt og kigger ned på computeren igen.

"Der er noget, som jeg godt vil fortælle dig," siger han forsigtigt.

Han træder ind på mit kontor og lukker døren efter sig. Han kigger ned på sine fødder og begraver hans hænder i bukselommerne. Han ser næsten ... sørgmodig ud? Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af denne samtale.

"Nu er du ligesom herinde," mumler jeg lavt for mig selv og krydser mine arme.

Han sætter sig ned på stolen foran mig, hvor han altid sad, dengang vi var venner, og han kom med kaffe til mig hver eneste formiddag.

"Jeg har fået et nyt job," siger han. "I New York."

"I New York?" Spørger jeg målløs.

"Ja, jeg skal afsted i morgen, lørdag, også starte på mit nye arbejde allerede på mandag," forklarer han.

"Tillykke med det," siger jeg og forsøger at finde et smil frem. Men det bliver kun noget falsk lort.

"Mange tak," smiler han. Et rigtig smil, kan jeg se.

"Men, hvad har det med mig af gøre. Hvorfor vil du fortælle mig det?"

"Fordi jeg vil ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg tog til New York uden at sige undskyld," siger han, og hans ansigt bliver pludselig alvorligt.

"Hvad?" Klukker jeg.

"Jeg vil gerne sige undskyld for alt, hvad jeg har gjort mod dig," undskylder han.

Jeg griner lidt. Jeg kan ikke tro, han siger undskyld. Hvilke stoffer er han på? Han lyver mig jo direkte op i ansigtet.

"Jeg mener det, Rose. Du skal ikke grine. Jeg vil gerne sige undskyld for alt, hvad jeg har gjort. Jeg vil gerne sige undskyld for dengang, hvor jeg prøvede at kysse dig efter vores date. Undskyld for de gange jeg har råbt af dig, fordi jeg har været så jaloux på Harry og dig. Undskyld for alle de gange, jeg har været så fucking flabet overfor dig. Undskyld for dengang jeg offentliggjorde Harrys og dit forhold for medierne, det havde jeg ingen ret til, og jeg har fortrudt det siden hen," undskylder han.