Through the dark /Harry Styles

What is wrong with you?

Mange tusinde tak for 25k reads!

******

"Er du klar til at gå?" Spørger jeg Violet, da jeg skal til at hente hende fra dagpleje.

Det er en almindelig, usædvanlig varm fredag eftermiddag i maj måned, og jeg skal til at hente Violet fra dagpleje, efter jeg har været på arbejde. Der er bare lige den lille detalje, at det ikke alligevel er en hel normal fredag eftermiddag.

For i dag kommer Harry endelig hjem fra tour hele weekenden, inden han skal afsted igen på mandag. Dagen i dag er en dag, jeg har glædet mig til de sidste 2 måneder.

Han skrev til mig for et par timer siden, at han var landet i lufthavnen og kørt hjem. Jeg har ikke set ham endnu, men jeg ved, han er hjemme. Det ved Violet bare ikke. Hun ved ikke, at det er i dag, han kommer hjem.

Lige siden han skrev, at han var landet i lufthavnen, har jeg haft lyst til at flygte fra min arbejdsplads, skynde mig og hente Violet, også derefter kører hjem til Harry.

Jeg savner ham så meget, og jeg kan ikke vente til at se ham igen. Et par telefonsamtaler om dagen, er ikke nok til mig. Jeg skal have den rigtige version.

"Ja," smiler Violet, og jeg hjælper hende med at få sko og jakke på.

"Så går vi nu."

Jeg tager hende op på min arm og går ned mod min bil. Jeg sætter hende ind på bagsædet, jeg sætter mig derefter ind på forsædet og starter bilen og kører ud på vejen.

Jeg ryster nærmest helt, mens jeg kører hjem, fordi jeg er så spændt på at se Harry igen.

"Violet?" Spørger jeg og kigger ind i bakspejlet, så jeg kan se hende.

Hun kigger op på mig.

"Når vi kommer hjem, så har mor en overraskelse til dig," smiler jeg. Jeg får nærmest helt ondt i kæberne af at smile så meget.

Hendes øjne bliver store og spændte.

"Men du må vendte til vi kommer hjem," siger jeg og griner lidt.

"Nej." Hun krydser sine arme og kigger surt på mig.

"Det må du nødt til, ellers er det jo ikke nogen overraskelse," griner jeg.

Hun kigger ned i sit skød resten af turen, indtil jeg parkerer ind i indkørslen. Mit hjerte springer hver andet slag over, da jeg ser Harrys bil holde på sin sædvanlige plads. Violet ser Harrys bil, men jeg tror ikke, hun opfatter, hvad det er, som sker.

Jeg skynder mig ud af bilen og løfter Violet op på min arm. Jeg skynder mig op til hoveddøren og sparker den nærmest op. Mit hjerte banker sindsygt hurtig, og nu vil jeg bare have, han kommer til syne.

Jeg hjælper Violet af med hendes jakke og sko, da jeg kan høre trin komme tættere og tættere på. Jeg kigger lidt rundt omkring mig.

Harry kommer pludselig løbende ned af trapperne med det største smil på læberne. Violet drejer sig om mod Harry, og hvis jeg skulle vælge at genopleve et tidspunkt af mit liv, så skulle det være dette øjeblik. Violets øjne bliver helt store, og hun smiler bredt.

Hendes ansigtsudtryk siger alt; hun er glad for at se Harry igen.

Hun løber hen mod ham, og han kommer tættere på hende og spreder sine arme, da hun løber ind i hans arme, løfter han hende op og holder hende tæt ind til sig. Han kysser hende i håret. Han slår ud med sin anden arm, og jeg går direkte hen til ham og ind i hans kram. Han lukker armen om mig og holder både Violet og jeg tæt.