"Jeg kan ikke tro, du spiste alt det mad," griner Harry, da han er ved at rydde op efter aftensmaden."Jeg sagde jo, jeg var sulten," griner jeg. "Men du blev jo også ved med at spise halvdelen af min pizza," tilføjer jeg.
"Hvis du spiser så meget hver eneste aften, så kan jeg godt forstå, at du er blevet så stor," joker han og sætter noget i opvaskemaskinen.
"I det mindste så har jeg en undskyldning. Jeg er gravid, så jeg kan spise lige så meget, som jeg vil," forsvarer jeg mig selv.
"Jaja," klukker han og starter opvaskemaskinen.
Derefter sætter vi os ind i stuen. Jeg smider mig ned i den og lægger mig på langs, så jeg fylder næsten det hele. Harry klukker og løfter mine ben. Han sætter sig ned i sofaen og lægger mine fødder i hans skød. Jeg klasker min ene håndflade mod min pande.
"Jeg er så udmattet," udbryder jeg. "Hvad er klokken?"
"Det ved jeg ikke. Omkring klokken 20.00?"
"Ikke mere? Shit, tiden går langsomt," klager jeg.
Harry mumler et eller andet jeg ikke høre. Jeg lægger mine hænder om min mave og kigger hen på Harry, der sidder cirka 1 meter fra mig. Han holder sin hænder om mine ankler.
"Hvornår skal vi til scanning i morgen?" Spørger han pludselig.
"Klokken 11.00 skal vi være der," svarer jeg.
"Okay, og hvad så, vil vi have af vide, hvilket køn det bliver?" Spørger Harry.
I morgen skal vi til endnu en scanning sammen. Men det er en speciel scanning, for vi kan nemlig få af vide, hvilket køn, vi venter. Hvis altså vi beslutter os for at få det af vide.
"Jeg ved det faktisk ikke," mumler jeg.
"Jeg tænker nej," siger Harry.
"Nej?"
"Jeg synes, vi skal overraskes. Det er da også sjovere," smiler han.
"Ja, det har du nok ret i. Det er alligevel også så mainstream at få det af vide," klukker jeg.
"Det har du faktisk ret i. Der er ikke mange, som vælger at vente og se, hvilket køn det bliver."
"Men venter vi? Skal vi skille os ud og blive overrasket?" Spørger jeg med et grin.
"Ja, det synes jeg. Det vil være sjovt. Også næste gang, kan vi bare få det af vide inden," smiler han.
"Næste gang?" Jeg smiler og rynker på panden.
"Ja, skal der ikke være en næste gang?" Spørger han med et grin.
"En baby af gangen, Mr. Styles," griner jeg.
Harry kravler op mellem mine ben, så han har sit hoved lige over min mave. Han holder sig oppe på sine hænder, så han ikke falder ned over mig. Han giver mig et kys lige på munden. Jeg lægger mine hænder om hans overarme. Han sænker hovedet lidt og kysser mig på maven.
"Bare denne baby har det godt, så er jeg tilfreds," smiler han og kysser min mave igen.
Jeg støtter mig op på min albuer og kigger ned på Harry, der studere min mave. Han giver mig små kys over hele min mave, mens han snakker til den. Jeg griner lidt.
"Du kommer til at blive det mest forkælet barn nogen sinde," smiler han og kysser min mave igen. "Og jeg kommer til at være din yndlings forælder."
"Harry?" Udbryder jeg og slår ham blidt i hovedet.
Han bryder ud i grin.
"Sorry, Rose," han kigger op på mig og giver mig et uskyldigt smil. Han kigger ned på min mave igen. "Det er true, ikke sig det til din mor," hvisker han til min mave og kysser den igen.
YOU ARE READING
Through the dark /Harry Styles
FanfictionNB: Dette er 3'eren til What Makes You Beautiful, og 2'eren til Don't Forget Where You Belong. Læs de bøger, før du læser denne, for at kunne følge med. Rose er gravid, men Harry tvivler på, at det er ham, som er faren. Hvad sker der så, da Rose får...