Through the dark /Harry Styles

What the hell did you do?

Samtalen kører derefter over på noget andet. Vi sidder og snakker og griner, i hvad der føles som få minutter, men som sikkert er flere timer. Jeg er stadig træt og vil nok være det resten af dagen også. 

Mens Niall er ved at fortælle en historie, jeg ikke har fulgt rigtig med i, ringer min mobil. Jeg kaster mig over den og ser, at det er Tracy, der ringer til mig.

"Hej Tracy. Hvad så?" Spørger jeg muntert.

"Hej Rose," snøfter hun. Vent lige lidt.. snøfter hun?

"Hvad sker der? Græder du?" Spørger jeg bekymret. Tracy græder aldrig.

Med det samme ordene kommer ud af min mund, vender drengenes hoveder og opmærksomhed hen mod mig. Jeg sætter en finger for min mund for at signalere, at de skal tie stille.

"Måske lidt," snøfter hun.

"Hvad er der dog sket?"

"Det er din far og jeg. Han slog op med mig her for en lille time siden," hendes stemme knækker over til sidst i sætningen.

"Vent hvad? Hvorfor?"

"Fordi han sagde, jeg havde løjet for ham. Han ved det med Harry og dig, og jeg sværger, at jeg ikke har fortalt det til ham. Han ringede til mig og spurgte, om jeg vidste noget til det, også kunne jeg ligesom ikke lyve for ham, så jeg fortalte, at jeg godt vidste det. Derefter blev han sur og sagde, at jeg havde holdt ham for nar hele tiden. Også slog han op med mig, og jeg ved ikke hvem, der fortalte ham det," derefter bryder Tracy helt sammen i telefonen.

Jeg kan høre hendes hjerteskærende gråd i den anden ende af røret. Lige nu har jeg det som om, jeg er hendes mor. Men lidt træning har man da aldrig ondt af.

"Tracy?"

"Ej undskyld," snøfter hun, hun stopper med at græde kort efter.

"Du skal ikke undskylde."

"Undskyld," snøfter hun.

Jeg griner lidt.

"Jeg kan ringe til min far og banke lidt fornuft ind i hovedet på ham, hvis det skulle være," tilbyder jeg hende.

"Nej, nej. Det går nok. Hvis han kan blive så sur på mig over noget, jeg havde lovet dig ikke at sige til nogle, så fortjener han mig ikke," sukker hun.

"Okay, det er helt fint," siger jeg.

Jeg kigger over på Harry, der sidder og bider sig i læben. Han ved godt, hvad jeg snakke rom med Tracy. Jeg kan se det i hans øjne. De er fyldt med bekymring og nervøsitet. Ikke for Tracy, men for sig selv.

"Jeg har måske en idé om, hvem der har fortalt det til min far," siger jeg. "Jeg håber, du klarer den."

"Det skal nok gå. Altså, hvor lang tid havde vi også været sammen? 5 måneder?" Siger hun og griner lidt for sig selv.

"Tracy, uanset, hvor kort tid man har været sammen, så kan et hjerte stadig knuses," siger jeg.

Der bliver dødstille i den anden ende af røret.

"Tracy?"

"Ja?"

"Jeg må nødt til at gå nu," siger jeg.

"Det er i orden. Tak."

"Det var så lidt," smiler jeg.

Derefter dør linjen, og jeg lægger min mobil ned på bordet igen. Harry ser nervøs ud? Det har han også lov til at være, han bliver snart banket af en gravid kvinde. Lige om lidt kan mine øjne spy ild.