Through the dark /Harry Styles

I don't wanna go

Da jeg vågner op om morgen, ligger Violet på tværs af sengen og fylder næsten det hele, selvom hun ikke er særlig stor. Hun ligger med sit hovede op af min krop, og hendes ben og fødder ligger op af Harry, der ligger på maven.

De sidste par nætter siden den første koncert, har Violet sovet inde i vores seng, så vi alle tre har sovet sammen, inden Harry skal videre ud i verden på tour i dag. Både så Harry og Violet kan være sammen så meget så muligt, inden han tager afsted, men også fordi det er hyggeligt, når vi alle sover sammen, og jeg elsker det virkelig.

Jeg elsker vores morgener sammen, hvor vi alle 3 ligger inde i sengen.

I dag, mandag, hvor Harry tager afsted på tour, har jeg taget fri fra arbejde, så jeg kan være der hele dagen, også efter Harry er taget afsted om et par timer. Violet starter i dagpleje i morgen, så det er helt perfekt, når Harry jo ikke kan være hjemme og passe hende længere.

Harry skal være i lufthavnen klokken 09.00 for at mødes med de andre, og derefter skal de flyve afsted, når de nu er klar, men det bliver nok først omkring klokken 10.00. Derfor bliver jeg også lidt lettet, da jeg vågner og ser på klokken, at den ikke er mere 07.00, det vil sige, vi stadig har en halvanden time cirka, indtil vi skal afsted mod lufthavnen, for at sige farvel til Harry.

"Er du vågen?" Spørger den dybe stemme lavt ved siden af mig.

"Gud, ja," mumler jeg overrasket. Jeg anede ikke, han var vågen.

Jeg drejer mit hovede om mod ham. Han kigger hen på mig med et lille smil på læben. Hans hænder foldet under puden.

"Hvor langtid har du været vågen?" Spørger jeg lavt for at undgå at vække Violet, der stadig ligger halvt ovenpå os.

"I et stykke tid. Jeg kunne ikke rigtig sove," mumler han og piller lidt med lagnet.

"Hvorfor?" Hvisker jeg nysgerrigt.

"God, jeg gider ikke afsted," mumler han ned i sin pude.

Jeg stryger min hånd over hans løse hår. Han kigger op på mig igen.

"Jeg troede, du glædede dig til at komme på tour igen," hvisker jeg og aer ham over kinden.

"Det gjorde jeg også. Bare ikke mere, nu gider jeg ikke afsted," sukker han og vender mundvigen ned af.

"Hvorfor dog det?" Spørger jeg.

"Jeg gider ikke væk fra jer. Hvem ved, hvornår jeg kommer til at se jer igen? To uger? En måned? To måneder?" Sukker han lavt.

"Vi vil bare sørge for, at der ikke går for lang tid, det lover jeg dig," mumler jeg lavt.

"I know," sukker han.

"Har det ikke også været fedt at komme op på scenen igen de sidste par gange?" Spørger jeg.

"Jo, det har været fedt," han bryder ud i et smil. "Men der har jeg jo også vidst, at jeg vil komme hjem og sove sammen med jer," tilføjer han.

Violet bevæger lidt på sig, og både Harry og jeg kigger hen på hende. På en måde formår hun at ligge sig ordentlig ned på sengen, så hun ikke ligger på os længere. Men hun vågner ikke.

"Nu kan jeg stå oppe på scenen og tænke, at jeg skal tilbage og sove i et hotelværelse eller i en bus," fortsætter Harry med et suk.

"Og hvad så? Harry, du skal lad være med at tænke på alle de negative ting. Fokuser på de positive ting. Du kommer til at interagere med dine fans igen, det er da godt, ikke?"

"Jo, det er det selvfølgelig," mumler han og kigger på mig.

"Men uanset hvad, så ville jeg sparke dig på det fly, hvis du sagde til mig og mente 100%, at du ikke ville afsted," mumler jeg og vender mig lidt i sengen.