Purple Light

20

"Hvorfor gjorde du det?" Jeg stoppede op. Hvorfor gjorde jeg hvad? Jeg svarede ham ikke. Gav ham bare et undrende blik. Han kom tættere på mig. Carlo blev stående bag ham. "Hvad mener du?" Fik jeg endelig sagt. "Det tror jeg altså godt du ved, Emma. Jeg troede at vi var færdige med den slags! Du bliver altid sur, og spiller så hellig over at du aldrig gør sådan noget!" Han kørte sine hænder gennem sit hår. "Thor, hvad er det du snakker om? Jeg er altså ikke helt med!" Jeg lavede en bevægelse med mine arme og sukkede. Han sagde ikke noget. "Jeg forstår ikke hvorfor du pludselig bare gik, uden nogen forklaring og slet ikke ville snakke med mig hele dagen! Ignorer mig bare. Fuldstændig! Jeg forstår heller ikke hvorfor Lisa pludselig råber ad mig, som om jeg har gjort hende noget. Men det har jeg ikke. Hvad fanden har jeg gjort?" Jeg åndede ud og kiggede ned i jorden. "Du har været sammen med Andreas, alle ved det!" Thor bed sig i læben og snøftede en gang. Han kørte igen sin hånd gennem sit hår. Først gik det ikke op for mig, det han sagde. Været sammen med Andreas? Lisas kæreste. Fuck nej!

"Du har intet at sige? Så det passer?" Thor rystede på hovedet. "Thor, det passer jo slet ikke? Jeg snakker ikke så meget med Andreas og hvornår skulle de ske? Hvorfor tror du på sådan noget? Det er ikke mig der er min kæreste utro!" Jeg bed mine tænder sammen. Det sidste var måske hårdt sagt, men det passer jo.. "Du skal bare lige bringe det på banen, du kan ikke sige andet! Flot" han skulle til at gå, men jeg hev fat i hans arm. Han vendte sig om mod mig igen. Jeg holdte stadig om hans arm. "Hvor har du det fra?" Spurgte jeg og kiggede ham dybt i øjnene. "Ca-Carlo sagde det" stammede han. Jeg holdte stadig om hans arm. Jeg ville ikke slippe, for så ville han gå.

Jeg kiggede ned på mine fødder, så op på ham igen. Jeg bed mig i læben. "Du tror på det, gør du ikke? Hvor har Carlo det fra?" Jeg havde den største lyst til at tude, men gjorde det ikke. Fældede kun et par tårer..

"Jeg ved ikke hvad jeg skal tro" han gav mig et blik, som jeg ikke kunne tyde. "Jeg har ikke været sammen med Andreas." Svarede jeg bestemt. Han skulle til at sige noget, men jeg afbrød ham. "Jeg har ikke været sammen med Andreas" sagde jeg igen. Han sagde ikke noget den her gang. Jeg rystede hovedet. Jeg kunne ikke holde det inde mere. Tårerne begyndte at strømme ned ad mine kinder som et vandfald - der ikke kunne stoppe. Jeg slap hans arm. Jeg sagde ikke noget. Han kiggede stadig på mig. "Hvorfor græder du?" Spurgte han endelig. "Hvorfor jeg græder? Min kæreste tror ikke på mig! Hvad fanden skal jeg ellers gøre?" Spurgte jeg hårdt. Han rystede bare på hovedet. "Undskyld Emma, men den her skal jeg lige tænke lidt igennem.." Sukkede han og gik et par skridt tilbage. "Selvfølgelig skal du det" der kom flere tårer. Jeg blev virkelig ked af det.

Thor vendte sig om, og gik. Jeg blev stående. Jeg holdte mine øjne på ham, indtil han drejede ind til en anden vej..