Purple Light

42

"Jeg vidste det" sagde jeg, og gik væk fra Thor og de andre. Jeg gik tilbage til William. Jeg kastede mig i armene på ham. Han lagde også sine arme omkring mig. "Hey, er du okay?" Spurgte han lavt. Jeg rystede svagt på hovedet, og lod nogle tårer trille ned ad mine kinder. "Skal vi ikke bare hente noget MacDonalds i stedet for? Vi fik det aldrig gjort sidste gang?" Spurgte han. "Jo, jeg gider heller ikke være her.." Svarede jeg. Vi trak os fra krammet, og gik mod døren. I det jeg skulle til at gå ud, kiggede jeg mod Thor. Han kiggede også på mig. Jeg rystede på hovedet, og gik ud.

()

Vi var kommet hjem til mig igen, og sad og spiste cheeseburgers. Jeg plejer kun at kunne spise to, men jeg er er i gang med min fjerde..

"Er du egentlig okay, over alt det med Thor?" Spurgte han pludseligt. "Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg ved ikke hvad han laver? Da vi var sammen her i weekenden, var det hele som at være på en lyserød sky! Men så i dag, han bliver helt anderledes.." Jeg sukkede. "Jeg forstår ham virkelig ikke? Jeg ved godt, at Thor og jeg ikke er de bedste venner mere. Men hvorfor skal han hade dig, fordi du er sammen med mig?" William kiggede på mig. "Fordi han tror vi laver noget." Svarede jeg, og kiggede ned. "Det skal han bare ikke tro" sagde han.

()

Klokken var ved at være 17, og William skulle til at hjem. Vi havde snakket om alt mellem himmel og jord.

"Vi ses" smilte jeg, og gav ham et kram. "Vi ses snart" svarede han, og gengældte mit kram. Vi trak os, og han gik ud af døren. Jeg kiggede bag ham, og så Thor. Jeg sukkede. Han kom helt hen til døren. "Hvad vil du?" Spurgte jeg koldt. "Snakke. Vi to skal snakke" svarede han og gik ind. Jeg blev stående. Han gik ind på mit værelse. Jeg lukke hoveddøren, og fulgte efter ham ind på mit værelse.

"Hvad vil du snakke om?" Spurgte jeg. "Os" svarede han, og satte sig ned i min seng. "Hvad er de-" jeg stoppede med at snakke, og holdte mig for munden. Jeg skulle kaste op. Igen. Jeg løb ud på toilettet, og satte mig ned foran det. Jeg mærkede Thors hænder omkring mit hår. Jeg åbnede munden, og al opkastet kom op.

Jeg sukkede og satte mig op ad væggen, da jeg var færdig. Thor gav mig et glas vand.

"Emma hvad sker der? Du er ikke dig selv" sagde han og satte sig ned ved siden af mig. "Hvad mener du?" Spurgte jeg, og kiggede op på ham. "Du spiser mere end du plejer, og du spiser jo ingenting normalt. Du kaster op, og du lyver om at du ikke har det dårligt!" Han kiggede undskyldende på mig. "Thor, du mener vel ikke.." Jeg sank den klump jeg havde siddende i halsen. "Det ved jeg ikke" svarede han og kiggede stadig undskyldende på mig. Jeg fældede en tårer. "Hey hey hey" han tørrede den væk, med sin tommeltot. "Hvad skal vi gøre Thor? Hvad skal jeg gøre?" Spurgte jeg, og kiggede ned på mine hænder. Jeg rystede. "Lad os nu lige vente og se, vi ved ingenting endnu." Sagde han beroligende.