Purple Light

32

Da jeg kom ind i stuen, sad de alle i sofaen. De var i gang med at finde en film. Thor løftede op i dynen, så jeg satte mig hen ved siden af ham. Han lagde sin arm omkring mig, og hev mig ind til sig. "Skal vi ikke se den her?" Spurgte Teodor. Vi svarede alle ja, så han startede den. Han satte sig op til O igen.

Vi var midt inde i filmen. Jeg er virkelig træt. Overvejede at lægge mig til at sove. Jeg puttede mig lidt mere ind til Thor, og lod langsomt mine øjenlåg falde i.

Thors synsvinkel:

Jeg kunne på Emma, at hendes vejrtrækninger blev tungere, så hun sov sikkert. Jeg kiggede ned på hende. Hendes øjne var lukket.

"Har du fortalt det?" Spurgte Teodor. "Fortalt hvad?" Spurgte Ophelia. "Ikke så højt, hun sover.. Men nej, ikke endnu." Svarede jeg. "Hvad?" Spurgte Ophelia igen. "Jeg skal over til min far, i et helt måned." Svarede jeg synkende. "Åh" De kiggede begge på mig. Jeg tog jo også afsted i morgen. Væk fra hende..

Emmas synsvinkel:

Det var ved at være aften. Vi havde aftalt, at vi bare bestilte pizza. Teodor og O var her stadig. "Smukke" Thor kom hen til mig. Vi var alene ude i køkkenet. De andre sad stadig inde i stuen. "Hvad?" Spurgte jeg og lagde mine arme omkring ham. "Du bliver nok ikke glad for at høre det her.." Han stoppede. "Men jeg skal snart over til min far igen." Tilføjede han. Jeg kiggede op på ham. "Det er da godt!" Smilte jeg. "Ja, jeg glæder mig også helt vildt. Men det er et helt måned, lige inden sommerferien." Svarede han, lidt mere trist. "Åh.." Jeg sukkede og satte mig ned på en af stolene. "Det skal nok gå, det lover jeg. Selvom det er lang tid vi skal være væk fra hinanden. Vi klarede det sidste sommer!" Sagde han og tog min hånd. "Det gjorde vi jo ikke, Thor. Du kom hjem en uge før, og jeg havde gang i en af Victors klamme venner i Italien!" Sukkede jeg og kiggede op på ham. Han satte sig på hug foran mig. "Den her gang er det anderledes. Vi har lært af vores fejl. Jeg lover dig, at det kommer til at gå. Det gør jeg!" Han kyssede mig svagt på kinden. "Du tager jo også afsted i morgen." Sukkede jeg, igen. "Du kunne have taget med, men du valgte ikke at gøre det." Han smilte svagt. "Fordi jeg hadede dig, og ikke ville være tæt på dig. Men sådan er det jo ikke længere.." Jeg kiggede ham i øjnene. "Det ved jeg godt. Det er heldigvis kun en uge. Vi ser hinanden før du ved af det!" Smilte han og kyssede min kind igen. "Kom, ikke vær så ked af det nu! Det er først til sommer!" Sagde han og hev mig op fra stolen. Han lagde sine hænder på mine hofter, og kiggede mig dybt i øjnene. "Jeg elsker dig" sagde han. Jeg lagde mine arme omkring hans nakke. "Jeg elsker også dig!" Svarede jeg med et lille smil. Han kom tættere på mig, og vores læber fandt hinanden.