Purple Light

9

Thor og jeg lå i sengen og så Netflix. Vi var stadig alene hjemme. Jeg nød at være sammen med ham. Bare os to. "Er det ikke din mobil?" Spurgte han, og tog min mobil. Den ringede. Jeg nikkede. Det var Ophelia.

E: O!? HEJ!
O: Hej Emma
E: Undskyld
O: Hvorfor undskylder du?
E: Jeg har nærmest ikke skrevet eller ringet. Det er jeg virkelig ked af!
O: Det okay. Du har vel også haft travlt med Thor, hvordan går det med jer?
E: Faktisk godt, eller der har vel stadig været lidt, men han beviser mere og mere overfor mig
O: Dejligt, der forresten en ting jeg ville fortælle dig..
E: Græder du!?
O: Lauge og jeg er ikke sammen mere
E: Nej hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvad!?
O: Han mente ikke at det var os, men det går vel
E: Ej, nej! Det er jeg virkelig ked af!
O: Det kan du ikke gøre noget ved
E: Nej, eller jo. Du kommer over til mig på fredag. Jeg holder fødselsdag lørdag aften
O: Når ja, du har fødselsdag på lørdag!selvfølgelig kommer jeg!
E: Tak, jeg elsker dig
O: Jeg elsker også dig. Må nok hellere gå nu.. Vi ses
E: Vi ses, på fredag
O: Ja, hej hej
E: Seees

Jeg fik lagt på og gik ind til Thor igen.

"Hvad så?" Spurgte han. Jeg lagde mig under dynen til ham igen. "Lauge og O er ikke sammen mere.. Han mente ikke at det var dem mere" Svarede jeg og rynkede min pande. Jeg forstod det stadig ikke. De havde været sammen i over et år. De elskede hinanden. Virkelig meget. "Wow, den havde jeg ikke set komme sådan lige" Thor kiggede på mig. "Det havde jeg heller ikke." Jeg kiggede også op på ham. "Jeg elsker dig" sagde han og gav min mund et kys. "Jeg elsker dig" svarede jeg ham og gengældte hans kys.

()

Det var blevet aften. Thor var her stadig. Jeg var i gang med at lave mad, mens Thor sad inde i stuen og se TV. Jeg tændte for radioen, og sang lidt med på de sange kom. Jeg kunne høre Thor snakke med en, inde fra stuen. Jeg skruede lidt ned for radioen og prøvede at lytte efter. Jeg fik ikke fat i så meget.. Men han snakkede med en, der godt ville se ham!

Da han havde lagt op, skyndte jeg mig at skrue op for musikken igen. Han kom langsomt gående ud til mig. Han kom bagfra og lagde sine arme omkring min talje. "Hey" hviskede han og kyssede min kind. "Hvor skal du hen?" Spurgte jeg trist. "Hen? Øh.." Han lød usikker. Jeg vendte mig om, så vi fik øjenkontakt. "Hvor skal du hen?" Spurgte jeg igen. "Bare hjem til Anth, det er noget med musikken. Jeg er virkelig ked af det.." Han kom tættere på og gav mig et kys. Jeg kyssede ham ikke tilbage. Jeg kan mærke på ham, at han lyver. "Så spiser jeg bare alene.." Sukkede jeg og slukkede for kogepladen. "Undskyld. Vi må gøre det om en anden dag. Ikke?" Spurgte han med bedene øjne. Jeg nikkede kun som svar. "Farvel" sagde jeg og satte mig ned på en af stolene. "Vi ses smukke" han gav min kind et vådt kys og forsvandt.

Jeg blev ked af det. Hvorfor bliver han ved med det her?