Purple Light

46

Da jeg kom hjem, sad mor inde i stuen. Jeg smed mine sko, og gik ind til hende. "Hej" sagde hun. "Hej" startede jeg. "Mor, det er fordi jeg har tænkt på noget.." Jeg kiggede ned i gulvet. "Hvad så?" Spurgte hun. "På lørdag, må Thor ikke tage med? Det er jo også hans beslutning.." Jeg blev ved med at kigge ned i gulvet. "Du ved godt hvad din far vil sige til det?" Jeg kunne mærke hendes øjne på mig. "Ja, det ved jeg godt. Men Thor er lige så meget en del af det her, som jeg er! Han har ret til at komme med!" Jeg rejste mig op. "Emma, sæt dig ned så vi kan snakke om det" sagde hun. "Nej! Jeg er træt af jer! Hvorfor må jeg ikke se Thor mere? Hvorfor skal du altid holde med far, du har aldrig dine egne meninger! Hvad var grunden egentlig til, at i blev skilt den gang? Jeg mener det var fordi du ikke kunne komme med din mening om ting! Og nu hvor i er sammen igen, er det nøjagtigt som den gang!" Jeg stoppede og kiggede på hende. Hun sukkede. "Kan du ikke forstå os? Du er blevet gravid, fordi du var sammen med Thor!" Hun rejste sig også op. "Ja, det ved jeg godt! Men vi var begge to lige gode om det! Det er jo for helvede ikke hans skyld!!" Råbte jeg. 

"Hey, hvad sker der her inde?" Far kom ind i stuen til os. "Emma vil have Thor med til lægen på lørdag." Sagde mor. Jeg stivnede. Far kom tættere på os. "Thor skal ikke med til nogen læge." Sagde han, og kiggede seriøst på mig. "Det skal du overhovedet ikke bestemme! Det barn, det er ligeså meget Thors, som det er mit! Han tager med, uanset hvad! Han har ret til at tage med." Råbte jeg. "Emma, rolig." Det var far. Han kiggede på mig. "Nej, i forstår ikke hvor hårdt det her er for mig. Thor, er min kæreste.. det der skete, var en fejl. En stor, og meget dyr, fejl. I kan ikke bare skille os ad på den måde. Jeg elsker ham, og det gør så ondt ikk at se ham så meget, som jeg plejer!" Jeg fældede et par tårer. Jeg ved ikke hvorfor, da jeg hader at græde foran men forældre.

Jeg tørrede mine kinder, og kiggede på dem. De sagde ikke noget. "Jeg tager over til Thor!" Sagde jeg surt, og gik for at tage sko og jakke på. De reagerede ikke på det, så jeg gik ud af døren, og satte kurs mod Thors hus.

Jeg bankede på, og døren blev åbnet af Karl. "Hej" han smilte til mig. "Hej, er Thor hjemme?" Spurgte jeg. "Ja, han sidder inde på sit værelse. Men Anthon er der også" svarede Karl. "Okay" han fjernede sig, så jeg kunne komme ind.

Jeg åbnede langsomt døren til hans værelse. Da jeg åbnede den, så jeg ham sidde i sengen, og Anthon sidde på hans stol til hans skrivebord.

"Emma?" Thor rejste sig hurtigt op, og kom hen til mig. Jeg lagde mine arme om ham, og begyndte at græde. Han lagde også sine arme omkring mig, og klemte mig ind til sig.

"Hvad sker der?" Spurgte han hviskende. "Mine forældre" snøftede jeg, og kiggede op på ham. "Er de okay med at du er her?" Spurgte han. "Det ved jeg ikke." Svarede jeg. Han kyssede mig i håret. "Jeg er glad for at du kom" sagde han, og lagde sit hoved oven på mit hoved.

"Er alt okay?" Det var Anthon. "Anthon, der er noget jeg ikke hat fortalt dig. Noget vi ikke har fortalt dig.." Sagde Thor. Jeg troede han havde fortalt ham det?

"Hvad så?" Anthon så seriøs ud. "Emma er gravid"