Purple Light

22

Emmas synsvinkel:

Klokken var ved at være tolv. Thor har haft skrevet ret mange, men jeg har ikke tager mig sammen til hverken at læse dem eller at svare ham.. Jeg vil ikke tænke så på ham. Han skal bare væk..

Jeg rejste mig op og gik ned i stuen. Jeg satte noget musik på - høj musik.

Thors synsvinkel:

Vi havde snart fri. Jeg havde ikke set Emma hele dagen, så jeg tror slet ikke hun har været her..

"I husker alle at læse kapitel syv til i morgen!" Var det sidste vores lærer sagde, inden klokken ringede. Jeg pakkede hurtigt mine ting og løb nærmest ned til stationen. Jeg nåede toget der holdte på perronen.

Jeg ankom til Gentofte og gik ud. Jeg gik med hurtige skridt hen til der hvor Emma bor. Da jeg stod foran døren, blev jeg nervøs. Både for hvad jeg skulle sige, også hvordan Emma har det. For ærligt, tror jeg hun har det røv dårligt!

Jeg bankede på døren. Der blev ikke åbnet, så jeg bankede igen. Døren åbnede efter et par minutter, og der stod hun..

Emmas synsvinkel:

Mens jeg bare gik rundt og sang, bankede det pludselig på døren. Jeg tænkte at det sikkert var Thor, og ham havde jeg ikke så meget lyst til at snakke med lige nu.. Det bankede på igen. Jeg tænkte igen. Skulle jeg åbne? Hvad nu hvis det ikke er ham?

Jeg gik ud til døren, og åbnede den langsomt. Selvfølgelig stod han der. Han havde et trist smil. "Hey.." Sagde han svagt. Jeg sagde ikke noget. "Undskyld, virkelig! Jeg ved godt at det ikke passer! Det var Victor der fortalte Carlo der!" Han stoppede og blev bare stående med et trist smil. "Så du tror på mig nu? Bare fordi du ved, at det er Victor der har sagt det?" Jeg blev stående i døråbningen med mine arme over kors. "Jeg troede også på dig før, jeg.. jeg skulle bare lige tænke det hele igennem.." Sukkede han. "Flot Thor." Var det eneste jeg kunne sige. Han sagde ikke mere. "Vi ses" sagde jeg og skulle til at lukke døren. "Emma, vent!" Råbte han. Jeg åbnede døren igen. "Jeg elsker dig" han kiggede ned i jorden, så op på mig. Jeg smilte svagt. "Undskyld" ham vendte sig om, og gik.. Jeg blev bare stående. Ville godt løbe efter ham, men kunne ikke få mig selv til at gøre det. Han skulle have troet på. Stolet på mig. Hvorfor skulle jeg være ham utro? Og så med Lisas kæreste? Aldrig!

Thor var væk. Jeg kunne ikke se ham mere i hvert fald. Jeg lukkede døren og gik ind på mit værelse. Jeg lagde mig i sengen og tænkte. Tænkte på Thor. Tænkte på Thor og jeg. Der er virkelig sket megget dårligt i vores forhold. Men alligevel tror vi at vi kan finde sammen og så leve på den lyserøde sky. Men det ender altid galt. Det er jo også snart ved at være et år siden. Et år siden vi mødtes første gang, og jeg faldt for ham. Jeg husker stadig dagen, som var det i går.

Måske vi bare skulle ende vores forhold, og forblive venner, som ikke rigtig kommer til at snakke sammen, fordi det vil være for akavet. Det vil nok være bedst på den måde. Hvordan skal jeg fortælle ham det? Jeg bliver nød til at gøre noget, ellers vil det bare forblive på den her måde. Kærester, ikke kærester, kærester, ikke kærester...