Purple Light

44

Vi var kommet hjem til mig, og min mor kom ud til os i gangen. "Nej hvad er der sket, hvorfor græder du sådan Emma?" Spurgte min mor. "Mor.." Sukkede jeg. Hun gav mig et bekymrende blik. Jeg kiggede på Emma. Hun havde det ikke godt. "Hvad?" Spurgte mor. "Vi skal fortælle dig noget.. Noget ret dumt." Sukkede jeg, og satte mig ind i stuen. Jeg satte mig i sofaen sammen med Emma. Mor satte sig overfor os i en stol. "Hvad er der sket?" Spurgte mor igen. Emma fældede nogle tårer. Mor så bekymret ud.

Jeg træk vejret dybt, og startede ud. "Jo ser du.. Vi lavede sådan en dum fejl - virkelig dum fejl.. Og nu, ja.." Jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke få ordene ud.. "Thor hvad sker der!?" Spurgte mor igen. Alvorligt og bekymret. "Emma er blevet.." Jeg lagde mit hoved i mine hænder. Jeg kunne ikke mere. Der faldt et par tårer ned ad mine kinder. Jeg mærkede Emmas hånd på mit lår.

"Du er vel ikke blevet.. gravid?" Spurgte mor efter noget tid. Emma brød sammen og nikkede svagt med hovedet. Jeg lukkede mine øjne, og sukkede. "Thor, køkkenet, nu!" Sagde mor, og rejste sig op. Jeg rejste mig også op, og fulgte efter hende ud i køkkenet.

Da vi var kommet ud i køkkenet, gav mor mig et frustrerende blik. "Thor, hvad tænkte i på? Jeg troede vi havde haft den snak, om at huske beskyttelse!" Hun sukkede og gik frem og tilbage. "Ja mor, det ved jeg godt. Jeg gik for hurtigt.." Sukkede jeg. "Jeg ringer til Emmas forældre!" Hun tog telefonen, og tog den op til øret. Jeg begyndte at bide negle. Jeg er virkelig nervøs. Jeg åndede ud, og gik ind til Emma igen. Hun sad bare og kiggede tomt ud i luften. "Min mor har ringet til dine forældre.." Sukkede jeg. Hun bed sig i læben, og nikkede svagt. "Jeg er virkelig ked af det" sukkede jeg og lagde mine arme omkring hende. Hun lagde sig ind til mig.

Emmas synsvinkel:

Mine forældre var lige kommet. Vi sad alle inde i stuen. "Hvad er der sket?" Spurgte min mor endelig. Hun kiggede på mig. Jeg åbnede min mund, men der kom ingen ord ud. "Mor, far.." Startede jeg. "Thor og jeg, vi.. Jeg.." Jeg kunne ikke fuldføre sætningerne. "Emma hvad er der sket?" Spurgte min far. "Jeg.. Je-jeg" jeg stoppede, og kiggede op på Thor. "Når jeg fortæller jer det, vil jeg ikke have at i hader Thor. Eller ikke vil lade os se hinanden igen. Vi dummede os sammen." Jeg stoppede, og kiggede ned i jorden. "Jeg er.." Jeg holdte en pause. "Gravid" sagde jeg lavt. Jeg kunne høre en komme imod mig. Jeg kiggede op, og så mor. Hun lagde sine arme omkring mig.

"Undskyld mor" græd jeg ned i hendes skulder. Hun trak sig igen, og satte sig over til far igen. Han så virkelig sur ud. Det havde jeg også regnet med. "Emma, du tager med hjem med det samme. Og dig" han kiggede på Thor. "Du rør ikke Emma igen." Far knyttede sine næver, og gik ud. Jeg blev bare siddende - grædende. Thor så også trist ud. "Emma, kommer du?" Det var mor. "Ja" svarede jeg, og rejste mig op. Jeg kiggede på Thor. Han rejste sig også op. Jeg krammede ham, og han krammede igen. "Undskyld" hviskede han. Jeg kiggede op på ham, og rystede på hovedet. Jeg lagde derefter mine læber mod hans.