Sometimes

Kap. 31. Whaat did you say doctor

Harry)
Jeg kunne se at der var noget helt specielt Sarah sad og tænkte på. Hun tænkte sikkert på mig dø. Michael satte sig over til hende. Hun vente ryggen til ham. Det endte bare med at han fik nedlagt hende. Jeg kunne høre dem grine. Jeg brude ikke blive jaloux. Men det gør jeg stadig, jeg ved godt han bare prøver og gøre hende glad.

Sarah)
Det er rart at Michael støtter mig, prøver at gøre mig glad. Altså Harry har jo kun gjort mig mere sur. Michael krammede mig Jeg opdagede det faktisk først nu. Pinligt mand. Og nu ligner jeg en tomat. Haha.

Calum)
"Hvad" spurgte jeg chokeret. "Er du seriøs" spurgte Malene. Jeg kiggede hen på hende, hun så skræmt ud. Vores lille prinsesse var lige kommet. Og så kommer den chokerende nyhed bare. Der udbrød er skrig fra Malene. Jeg fik vores datter i armene.

Sarah)
Jeg kunne høre Malene skrig det var så ubehageligt. Jeg sad med store øjne. Michael forlod mig ikke en eneste gang. "Sarah jeg skal altså virkelig tisse" grinede han. Jeg log op af ham. Man sidder ikke særlig godt i de her bænke. "Sarah jeg tisser På dig hvis du ikke rykker dig" grinede han. Mine øjne blev på størrelse med te kopper og bagefter fløj jeg bare op.  Der er gået 13 timer jeg vil hjem i seng.  Der Kom et skrig igen. Calum kom ud. "Sarah kom lige med" sagde han. Jeg gik med ind på føde stue værelses ting tingen. Malene log på i sengen med sved perler løbende ned afgående ansigt. Da hun så mig mig smilede hun. "Sarah der er en du skal møde" sagde Calum. Jeg fik stukket et barn i armene. "Sarah, mød Sara" sagde Malene. "Er hun opkaldt efter mig" spurgte jeg og fik tåre i øjne. "Ja men uden et H" smilede Malene. Jeg begyndte og græde. Calum kom hen til mig. Han havnede et tæppe i hånden. "Der er en til du skal møde" sagde Han. "En til" spurgte jeg. "Mød Cameron" sages Calum. "tvillinger" spurgte jeg. Han nikkede. "Jeg går ud til de andre og jeg tror jeg stjæler jeres baby" sagde jeg og skyndte sig ud. Jeg gik mod drengene. Louis kiggede op. Han puffede til Liam. De andre sov vidst. De kom hen til mig. "Må jeg holde" sagde Liam men jeg afbrød ham. "Hende, jeg vidste du ellers ville sige den" svarede jeg. Jeg gav Liam hende i armene, der løb tåre ned af mine kinder. Louis holdte om mig. "Hendes navn er Sara" mumlede jeg. "Hvad spurgte Liam. "Hendes navn er Sara" sagde jeg lidt højere. Calum kom ud. "Det blev tvillinger" fik jeg sagt. De blev helt frosne. "Hvem vidste det" spurgte Liam. "Ikke nogen" svarede Calum. Jeg smilede så meget at jeg græd. Louis gav mig et kæmpe kram.

...

"Hvordan er det og være mor" spurgte jeg. "Det virker forvirrende" grinede hun vi log i hendes drømme seng, med de to små mellem os. "Jeg savner da vi var små" grinede jeg. "Ja, kunne løbe ud når det regnede og lege i mudret og så bagefter ødelægge fars gulvtæppe" grinede hun.