Sometimes

Kap. 32. Alone

Sarah)
Det er fordærligeligt og sidde alene i mørket, vide man har en sygdom, som jeg måske ikke vil overleve. Uden støtte. "Bank bank" lød det fra Malene. Hun kom gående med en kasse med huller i og Sara. "Hvad er der i den" spurgte jeg og pegede på kassen. "Her åben den" grinede hun og gav mig den. Jeg åbnede den. "En kat" spurgte jeg. "Ja, du er ensom så her har du en ven" smilede hun og krammede mig.

Harry)
Der har i lang tid været en masse skænderier, det handler altid om Sarah. Liam, Niall og Michael mener hun selv skal bestemmer det. Mens andre mener Aston og nogen mener mig. Hvad hvis hun vælger Louis måske okay nok ikke Louis. VENT... hvad hvis hun vælger.... ZAYN?!

Men jeg har i hvertfald tænkt mig og besøge hende. Damn nu skal jeg først finde min bil.

Zayn)
"Lad os tage på den der sushi bar nede i byen" grinede jeg. "JEG ELSKER SUSHI" grinede hun. Det bankede på døren. "Jeg åbner" grinede jeg. Det var Harry. "Zayn" sagde han irriteret. "Harry" sagde Sarah. "Det er Harry" råbte jeg. "Harry gå din vej" råbte hun og kom her ud. Hun smækkede døren luge i hovedet på ham. Det bankede på igen. Hun åbnede, "Harry gå din, oh Hej Malene" grinede hun. "Her er Cameron" grinede hun. "Hvor mange ved de er blevet født" spurgte jeg. "Pressen og fans ved intet" svarede Hun.

Sarah)
Vi kom kun 20 meter fra min lejlighed før at pressen var der. De spurgte om mange dumme ting. Er i forældre nu, er det jeres, er i ikke for unge. Altså det er faktisk ikke vores var jeg ved og sige. Men så går de bare helt amok. Det er endnu værre.

Jeg hader når de går amok. Det er så fostrende at de så render lige i røven af en. Hvor man bare over vejer og smadre dem. Det er ikke engang løgn.

Zayn var også irriteret. Vi gik hånd i hånd mens jeg bar Cameron samtidigt. Vent hvorfor skulle vi mon ikke passe Sara. Det ville Liam sikkert gerne. Det er da typisk det er altså Lin niece. Tude tid, Hehe. "Kommer du" spurgte Zayn. Jeg var stoppet op. "Ja" smilede jeg. "Skal jeg holde ham" spurgte han. "Ja" grinede jeg. Pressen kunne ikke stoppe med og tage billeder.

Der kom flere og flere fans. Næste gang bestiller vi hjem. Det er meget nemmere. Så slipper vi for pressen og de skrigende tøser, de for Cameron til og græde.