Dreams can come true ~ M.G

Kap. 14 ~ "Se dig dog for din...!" ~

Lige nu sider min famile og jeg i lufthavnen på den cafe' Marcus og Martinus sad på den gang i lufthavnen d. 11 Februar. Det bringer minder frem, for det var sidste gang jeg så dem inden de rejste til Tyskland. Det er næsten et halvt år siden Wow! Nu når jeg tænker over det! Min far og mor for begge to en kaffe imens jeg drikker en smoothie med skovbær.

Efter det begynder vi at gå imod det sted hvor vores fly skal gå fra. Mine forældre går lidt foran mig, og jeg går med hovedet begavet ned i min mobil fordi jeg skriver med Rebecca. Nej jeg ville ønske at hun skulle med! Jeg når ikke at se mere før ""BANG!!!""" Jeg taber min mobil, og falder over min rullekuffert. "Se dig lige for din..." siger en dreng hvis ansigt jeg ikke kan se da han har en hoodie på og ser ned i jorden. "Det må du altså virkelig undskylde" siger jeg og tager min mobil og rejser min kuffert op igen. "Helt ærligt!" Siger jeg da jeg ser min mobils smadret skærm. "Ha så kan du lære det!" Siger drengen og går. Sikke en nar!

Martinus's synsvinkel
Marcus og jeg? Ja det sjovt du spøger. Vores forhold er ikke blevet bedre... vi skal give koncert imorgen i Voldsløkka og jeg har virkelig glædet mig til at optræde, men nu ved jeg ikke om jeg glæder mig mere. Hvis Marcus og jeg ikke kan nede fra scenen, kan vi heler ikke oppe på den. Sådan har der altid været, og sådan bliver det ved med at være, jeg er ked af at sige det. Emma....ja hende har jeg prøvet at glemme, altså jeg ved ikke hvad jeg tænkte på! Have noget med en fan! Marcus har vel rat i det han siger. Vi er faktisk uvenner over Emma, men nu har han fået mig til at indse at det ikke dur. Så her de sidste 2 måneders tid, har jeg gået og glemte hende lige så stille... og jeg er kommet over hende.

Emma's synsvinkel
Jeg har lige sat mig på min plads i flyet. Min mor sidder ved vinduet, min far i midten og jeg yderst. Jeg læner mig tilbage og lukker øjne i. "Nej det nægter jeg!" Jeg åbner øjne hurtigt igen og ser drengen fra tidligere står foran mit sæde. "Jeg gider ikke side næsten ved siden af hende!" Siger han. "Nej nu snakker du pænt!" Siger en dame som jeg tror der er hans mor. Hun sætter sig på sædet bag ham sammen med en mand og en lille pige. Drengen sætter sig tungt ned i sædet, som er over på den anden sidde af rakker i flyet. "Jamen hej igen" svare jeg flabet og sender ham et falsk smil. Om jeg magter det! Han ser tilbage på hans mor som giver ham et strengt blik! "H...e...ee...H...e.....ee...j" siger han stille og meget tøvende, og det for mig til at grine.

Turen var okay, jeg fik faktisk snakket meget med drengen som viser sig at hedde William. Han 15 år og bor med hans familie i København, det var det jeg lærte om ham hahah. Vi tager vores kufferter og finder en taxi som kan køre os væk fra lufthavnen og ude til vores hotel i Voldsløkka.

Hotellet er pæn og meget stor, typisk min familie...mine forældre har et værelse sammen, også har jeg et for mig selv. Typisk vores familie...Hvorfor kan vi ikke bare spare lidt på alle de penge? Når men efter Bergen skal vi bo i et lille hus i en by, det glæder jeg mig nu til. Komme væk fra storbyen og bare slappe af med min familie, det er så længe siden vi har gjordt sådan noget sammen.

__________________________
❤️