Dreams can come true ~ M.G

Kap. 41 ~ En kniv i hjertet ~

*grimt sprog*

Marcus synsvinkel
Tror virkelig at denne time har værte den længste i verden. Jeg har bare siddet og skulle holde ud at Martinus og Emma har hvisket og grint sammen, nede i den anden ende af klasseværelset. Jeg kunne jo faktisk godt afsløre at Emma ikke er i familie med os, men så tror jeg bare at jeg gør det endnu være imellem hende og jeg. Jeg er på en måde begyndt at indse at jeg er en kæmpe idiot. Tror faktisk jeg er Trofors største, nej Norges, måske verdens største idiot. Jeg tror snart jeg kaster op, og det gjorde jeg skam også. Lige da det ringer ud til andet frikvarter, løbe jeg ud på toilettet og kaster op. Jeg tror det er de piller som jeg tog i går, som er kommet for blive. Jeg har grædt mig selv i søvnen de sidste to dage på grund af dem. Så jeg spurgte William om han havde noget, og det havde han selvfølgelig. Jeg ved endelig ikke hvor fanden han fået den fra, men ja det er jo William vi snakker om.

Jeg mærker pludselig en hånd på min ryg. Jeg drejer stille mit hoved så meget jeg nu kan. Det hele er lidt sløret, så personen som sidder ved min sidde er lidt uskarp. "Marcus hvad i hede huller laver du dog her i den tilstand?" Siger min elskede bror. Ja jeg elsker ham sgu! Her inde for de sidste par uger har jeg ikke lavet andre end at fuck't hans liv mere op end det er i forvejen. Da vi startede for 6 år siden og meldte os til MGP, aftalte vi at vi skulle gøre det her sammen. Vores andet album hed heller ikke "Together" for ingen ting vel?

"Martinus" siger jeg og kaster mig i hans arme, og klemmer ham indtil mig. Lige i det kram for jeg et flashback , og kan se alt det jeg har ødelagt ved/for ham. Først på "Moments Tour" hvor jeg prøvede at få ham til at glemme Emma fordi jeg selv var smaskforelsket i hende. Også da vi kom hjem prøvede jeg at forgifte ham med de piller! Altså had gik der dog af mig. Jeg er forhelvede 16 år! Jeg opføre mig som en på 10 igen..

"Hvad sker der Marcus, du liner en der er på stoffer eller noget. Dine øjne er jo helt røde!" Han prøver at holde mig i ro. "Martinus jeg er på stoffer.." Martinus tager begge hans hænder på hver sin side af mine skylder, og rusker helt vildt i mig. "Hvad fanden laver du dreng" siger han og stopper hans ruske tur. "Martinus undskyld, du må virkelig undskyld" han er meget confused på mig. "Hva har du også drukket eller noget? Du lyder meget kærlig" han kigger meget op og ned ad mig. "Nej Martinus jeg mener når jeg siger det her. Det var mig og William der fik dig på hospitalet" hans blik flakker. "Hvad fanden taler du om?" Han går rystende væk fra mig. "Vi kastede nogen piller i din drink den aften" de ord går lige i hjertet på ham, lige solen kniv der bare skær i ham. "Du er jo fuld kommen sindsyg Marcus Gunnarsen. Du tænker kun på dig selv. Hold nu kæft et forbillede du er for din søster familie venner og endda de 1000 vis af fans du har dig. Men den det er sgu ikke nok for dig" han smækker døren hårdt efter dig, og så er det bare mig der sidder på det kolde toilet gulv helt selv.

_______________________
Hvad siger i til det hele?😬