Kap. 31 ~ Markus ~

311 12 1
                                    


Marcus har snakket med deres lære om hvorfor jeg er her, og hun hoppede lige i med begge ben. #nemt. Men igennem hele timen sider han og ser mærkeligt på mig, hvorfor? Er det fordi at jeg sidder ved siden af Maja og ikke ham? Jeg er mega confused.

Hele denne sommer indtil videre har bare været confused. seri! Jeg har mødt mine idoler, fundet ud af at de har en hund, sent en af dem på hospitalet, mødt deres venner, og været i skole med en af dem. Altså hvad skal der mere ske af sindige ting? Like What?

Jeg brudte jo faktisk at være glad for at det der sker omkring mig lige nu, men jeg følger at jeg har mistet mit gamle liv helt. Jeg elskede jo den gang at drømme om dem om natten, og forsøge at møde dem diverse steder på jorden. Nu synes jeg bare at jeg får det hele serveret på et sølv fald. Jeg har heler ikke snakket med Rebecca i laaaaaaaaaaang tid. Måske er det på tide at få gjordt det.

"Emma?..................Emmma......................................................Emmmmmmaaa"

Jeg vågner fra mine tanker og ser alle har forladt klassen. "Vil du med ned i kantinen for at spise med os andre?" Maja står foran mig. "Øhm jaja bare gå i forvejen jeg kommer" smiler jeg til hende. "Hov hvor er toiletterne endelig?" Spøger jeg hende lige inden hun skal til at går. "Lige nede forenden af gangen også til venstre" siger hun og går ud.

Jeg finde min mobil frem, og går ud på toilettet for jeg ringer Rebecca op på facetime. "OMG Hej smukke!" Siger hun glad. "Hej Rebecca jeg skal virkelig fortælle dig en masse" sige jeg glad. "Ja fortæl, hvordan er Norge så?" Jeg forklare hende ALT hvad de er sket indtil videre. Alt om Trofors, Marcus, Martinus på hospitalet, festen, hunden, fodbold kampen, alt det drama med Marcus og jeg, og skolen som jeg sidder på lige nu.

Hun siger ikke et ord da jeg fortælle hende det hele. Hun sider bare og lytter, sådan som jeg rigtig veninde skal gøre. "Wow Wow så du siger at de to drenge som vi har stalker for vildt her i februar, er sammen med dig lige nu?" Spøger hun. "JA!" Jeg ved godt jeg sagde at jeg ikke var "fan" fan mere, men jeg fan girler lidt inden i. "Woaw jeg er virkelig glad på dine vegne" siger Rebecca glad. "Tak, fortæl mig så hvad der sker i dit liv"

"Altså du ved Markus?" Siger hun. "Altså Markus fra klassen?" Jeg har altid fat noget med Markus fra vores klasse, men mest på grund af hans navn. Og han ser måske også liiiidt sød og lækker hehe. "Ja" svare Rebecca og bliver lidt stille. "Hvad med ham" råber jeg næsten ind i skærmen. "Altså joooo vi var til fest her den anden dag og, jeg tror han kan lide mig" smiler hun over hele ansigtet. "SERI!. I vil altså også være søde sammen!" Siger jeg. "Er du ikke sur? Altså i havde jo noget" hun ser helt bekymret ud. "Nej nej det er fint, jeg er omgivet med dem jeg elsker haha" vi griner begge. Jeg siger farvel til Rebecca, og ligger på.

__________________
🤪❤️

Dreams can come true ~ M.GWhere stories live. Discover now